Afslag på løbende ydelser efter tab af erhvervsevne efter hjernerystelse

Sagen omhandlede krav om løbende ydelser ved tab af erhvervsevne efter en alvorlig hjernerystelse. Klager blev opsagt fra sit job og overgik senere til en hvilende pensionsordning uden forsikringer, da hun ikke reagerede på selskabets brev herom. Kort efter blev hun ansat i en ny fuldtidsstilling og raskmeldte sig samtidig hos kommunen, men blev opsagt igen kort tid efter og indgik en aftale med sin a-kasse om jobsøgning. Hun sygemeldte sig på ny nogle måneder senere og søgte først efterfølgende om løbende ydelser. Selskabet anerkendte nedsat erhvervsevne i en afgrænset periode, men afviste yderligere dækning, blandt andet fordi hendes indtægt i den nye stilling oversteg halvdelen af normal løn for tilsvarende arbejde, og fordi forsikringen var ophørt ved den senere sygemelding. Ankenævnet fandt, at klager selv havde bragt sig i en bevismæssig vanskelig situation ved at raskmelde sig og tage fuldtidsarbejde, og at hendes rådighed for arbejdsmarkedet via aftalen med a-kassen talte imod fortsat dækning. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at raskmelding og efterfølgende arbejde kan få stor bevismæssig betydning, hvis man senere ønsker at gøre krav på erhvervsevnetabsdækning igen.