Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab efter knæskade og overgang til fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104711Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · dokumentationskrav · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring. Klager havde i flere år kæmpet med knæproblemer efter en skade og var blevet opereret gentagne gange. Efter en periode med deltidssygemelding og skånehensyn kom hun i fleksjob på 16 timer om ugen. Selskabet afviste at udbetale erstatning, fordi det ikke var dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er en central betingelse i denne type forsikring. Nævnet gav selskabet medhold. Der blev lagt vægt på, at klager havde arbejdet fuld tid indtil kort før sygemeldingen, og at der ikke var beskrevet en forværring af hendes tilstand, som kunne forklare, hvorfor hun pludselig kun kunne arbejde 16 timer. Nævnet bemærkede desuden, at klager arbejdede med fuld effektivitet i sit fleksjob, og at hun ikke var afprøvet på det almindelige arbejdsmarked med de rette skånehensyn. En mindre forøgelse af arbejdstiden ville i praksis betyde, at hun arbejdede mere end halvdelen af normal tid. Sagen viser, at det ved krav om erhvervsevnetabserstatning er afgørende at kunne dokumentere en reel og vedvarende nedsættelse af den generelle erhvervsevne, og at det ikke er nok blot at have skiftet til en mindre stilling, hvis der ikke er lægelig dokumentation for, at personen ikke kunne arbejde mere med passende skånehensyn.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1990'erne og uddannet internt hos sin arbejdsgiver, havde i 2011 fået en skade i højre knæ. Hun blev i de efterfølgende år opereret 7 gange i knæet uden den ønskede lindring. Pr. 1/2 2023 blev klager deltidssygemeldt og arbejdede herefter 20 timer om ugen i en ændret stilling med en række skånehensyn. Arbejdstiden blev i juni 2024 sat ned til 16 timer om ugen. Klager startede i et fastholdelsesfleksjob i samme stilling pr. 1/3 2024 på 16 timer. Selskabet afviste at yde dækning under henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med halvdelen pr. 1/3 2024. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde en række gener i højre knæ, men efter nævnets vurdering havde klager ikke sådanne gener/skånehensyn, at dette tilsagde, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på halv tid på det brede arbejdsmarked, hvis der blev taget behørigt hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager frem til februar 2023 havde været i stand til at arbejde fuld tid, og at der efter nævnets opfattelse ikke sås at være beskrevet en sådan forværring af klagers tilstand, som kunne forklare, at hun fra juni 2023 og frem alene havde været i stand til at arbejde 16 timer om ugen i en ændret stilling med skånehensyn. Nævnet bemærkede, at det fremgik af den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 9/4 2024, at tilstanden på dette tidspunkt havde været stationær i 22 måneder. Nævnet lagde også vægt på, at klager - der ikke var afprøvet på det brede arbejdsmarked - arbejdede 16 timer om ugen med en effektivitet på 100 procent, og at hun ved en mindre forøgelse af sin arbejdstid ville arbejde mere end halv tid. Selskab medhold

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER, KNÆSKADE

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne