Afslag på husforsikring for brændte skure uden fast sokkel
- Selskab
- GF Forsikring
- Beløb i tvisten
- 234.276 DKK
- Stikord
- brandskade · bygningsbegreb · fundering · forsikringsbetingelser · berettiget forventning
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om, hvorvidt to skure/containere, der brændte, var dækket som bygninger under husforsikringen. Selskabet havde allerede udbetalt erstatning under indboforsikringen for brandskader, men afviste at dække skurene under husforsikringen, fordi de efter selskabets opfattelse ikke opfyldte kravene til at være bygninger, blandt andet fordi de stod på løse fliser uden fast fundament eller sokkel. Klager mente, at konstruktionerne havde bygningskarakter og var tilstrækkeligt understøttet, og at han havde en berettiget forventning om dækning, fordi selskabet tidligere havde opdateret policen med et forhøjet udhusareal uden forbehold. Nævnet lagde vægt på, at klager ikke havde bevist, at skurene var opført på en måde, der kunne sidestilles med opførelse på muret eller støbt sokkel, samt at han ikke havde godtgjort, at selskabets tidligere kommunikation havde skabt en berettiget forventning om, at netop disse skure var dækket. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det har stor betydning, hvordan en konstruktion konkret er funderet, når det skal vurderes, om den er omfattet af bygningsbegrebet i en husforsikring.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på dækning af brændte skure. Klager anmeldte telefonisk, at to containere på hans grund var brændt den 10/2 2025. Selskabet har dækket brandskader for 234.275,75 kr. under indboforsikringen. Selskabet afviste dækning af de to containere/skure under husforsikringen med henvisning til, at de ikke udgjorde bygninger i forsikringsbetingelsernes forstand. Klager anførte, at der forelå dokumentation for placering og understøtning, som efter sin karakter kunne udgøre en fundering, der faldt inden for betingelsernes kriterier (herunder sokkelsten/punktunderstøtning), at der var tale om konstruktioner med tydelig modul-/skurkarakter, som fremstod som egentlige udhuskonstruktioner i både funktion og fremtræden, at det ikke kunne være afgørende, om konstruktionerne blev anvendt til beboelse eller opbevaring., at konstruktionerne adskilte sig væsentligt fra løsøre og fra de mere midlertidige, teltlignende konstruktioner, som typisk faldt uden for bygningsbegrebet, at selskabet havde skabt en rimelig forventning hos klager om, at de udhuskonstruktioner, der faktisk indgik i udhusarealet på ejendommen, var dækket, at han henvendte sig for at få afklaret, at udhusarealet var dækket, at selskabet opdaterede policen og forhøjede udhusarealet uden at tage klare forbehold eller stille opklarende spørgsmål om konstruktionernes etablering/fundering, som selskabet først efter skaden gjorde gældende var afgørende for dækningen. Selskabet anførte, at de to skure var opstillet på løse fliser uden fast eller varig forankring til grunden, de havde ingen sokkel, ingen nedgravede stolper og ingen bygningsmæssig forankring, der kunne sidestilles med de fundamenttyper, som forsikringsbetingelserne udtrykkeligt krævede, at de løse fliser ikke kunne sidestilles med sokkelsten, som i forsikrings- og byggeteknisk forstand var et bærende punktfundament, der var nedgravet, dimensioneret og etableret til permanent at optage bygningens laster og sikre dens stabilitet, at sokkelsten tjente samme formål som et støbt eller muret fundament, nemlig en varig forankring af en bygning til underlaget, at skurene havde karakter af midlertidige og flytbare konstruktioner, som blev anvendt til opmagasinering af byggematerialer, at klager ikke havde haft en berettiget forventning om, at skurene var omfattet af husforsikringen, at selskabet aldrig blev gjort bekendt med skurenes eksistens eller modtog oplysninger, der kunne give anledning til at foretage en vurdering af om skurene kunne forsikres, at klager i juli 2024 henvendte sig fordi han skulle opføre "50 m² carport med 20 m² skur", at henvendelsen efter sin klare ordlyd ikke kunne udstrækkes til at omfatte de to skure, og at henvendelsen derfor heller ikke gav selskabet nogen anledning til at efterspørge yderligere oplysninger eller i øvrigt formode, at der var tale om konstruktioner af en helt anden karakter på ejendommen. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at skuret var opført på en måde, der kunne sidestilles med opførsel på muret eller støbt sokkel eller sokkelsten. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at selskabets e-mail af 9/7 2024 havde givet ham en berettiget forventning om, at de pågældende skure ville være dækket som bygninger. Selskab medhold.
,
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
HUSEJERFORSIKRING, BRAND, FORTOLKNING, BERETTIGET, BYGNINGSBEGREBET, FORSIKRINGSBETINGELSER, SOKKEL
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om udbedring af køkkenfronter efter rørbrud
Sagen handlede om en vandskade i et 17 år gammelt køkken, hvor et rørbrud havde ødelagt elementer med lyse bøgetræsfronter, som ikke længere kunne fås fra …
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på udskiftning af alle rør i badeværelse efter vandskade
Sagen handlede om omfanget af dækning efter en anmeldt vandskade, hvor der var konstateret en utæthed i et rør på et badeværelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Byggeskadeforsikring afviste dækning som følge af forældelse
Sagen omhandlede krav om dækning for byggeskader i et hus, klager havde overtaget som nyt i 2015.
- HusforsikringMedhold til klager
Uenighed om erstatning for vandskade i kælder fra utæt stikledning
Sagen handlede om en vandskade i en kælder, som opstod ved en stikledning, og hvor der var uenighed om erstatningens størrelse.
- HusforsikringMedhold til selskabet
Afslag på dækning af gulv og etageadskillelse ved byggeskade
Sagen drejede sig om en byggeskadeforsikring tegnet i forbindelse med opførelse af en bygning i 2011.