Afslag på fortsat udbetaling ved uarbejdsdygtighed efter overfald og PTSD
- Selskab
- Norli Liv og Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · psykisk lidelse · præmiefritagelse · varighedsvurdering · fleksjob
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en klager, der ønskede fortsat udbetaling af fuld ydelse og præmiefritagelse på grund af nedsat erhvervsevne efter to voldelige overfald på arbejdet, som havde medført depression og PTSD samt smerter i armen. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser i knap tre år, men stoppede dem, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet gav selskabet medhold og fandt, at selskabet var berettiget til at overgå fra en midlertidig vurdering til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Der blev lagt vægt på, at klager ikke var arbejdsprøvet uden for sin egen virksomhed, at hans psykiske gener var knyttet til arbejdsstedet, og at der derfor kunne findes andre jobfunktioner, hvor han i højere grad kunne skånes. Det fremgik desuden af journaler, at klager faktisk havde arbejdet mellem 16 og 18 timer om ugen, og at armsmerterne var en forudbestående lidelse, som han tidligere havde arbejdet fuldtid med. Nævnet bemærkede også, at tilkendelse af fleksjob ikke automatisk beviser dækningsberettiget erhvervsevnetab, da kriterierne herfor er forskellige. Sagen viser, at vurderingen af varigt erhvervsevnetab tager udgangspunkt i evnen til at udføre andet arbejde generelt, ikke kun det hidtidige.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på udbetaling af fuld ydelse og fuld præmiefritagelse. Klager - som var født i 1990'erne, var erhvervsuddannet og havde sin egen virksomhed - blev som barn opereret i albuen, og blev i 2019 og 2022 udsat for voldeligt overfald på sit arbejde. Klager har fået stillet diagnosen depression og PTSD, og har smerter i armen. Klager var deltidssygemeldt. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser og ydede præmiefritagelse fra den 1/11 2022 til den 1/8 2025, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne den 1/8 2025, idet klagers tilstand på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne efter den 1/8 2025 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at han med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der i samme egn er sædvanligt for fuldt arbejdsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager ikke var arbejdsprøvet uden for sin selvstændige virksomhed, at klagers psykiske gener var opstået som følge af overfaldene, der havde fundet sted i virksomheden, og at det fremgik af psykiatrisk ambulatoriums journal af 19/8 2024, at klager fik flashbacks, og oplevede ubehag ved episoder, der mindede om traumet. Nævnet måtte derfor lægge til grund, at der fandtes andre jobfunktioner, som i højere grad ville kunne imødekomme klagers skånebehov, og som ville betyde, at klager ville kunne arbejde på mindst halv tid. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af journal af 19/8 2024, at klager havde formået at arbejde mellem 16-18 timer om ugen. Nævnet bemærkede, at det fremgik af psykiatrisk speciallægeerklæring den 1/5 2025, at klager kunne arbejde 1-3 timer om dagen, og af journal af 22/10 2024, at klager "arbejder 2-3 timer 5 dagen om ugen". Nævnet lagde videre vægt på, at smerterne i armen ikke var en nyopstået lidelse, og at klager tidligere havde været i stand til at bestride et fuldtidsjob på trods heraf. Nævnet bemærkede, at en eventuel tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv begrunder en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad, idet en tilkendelse af fleksjob sker efter andre og bredere kriterier, end når forsikringsdækning ved tabt erhvervsevne skal vurderes. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, SMERTER, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …