Stop af erhvervsevnetab efter hjernerystelse trods fleksjobforløb

Sagen handlede om en mand, der efter en hjernerystelse blev sygemeldt og senere fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne. Forsikringen dækkede, hvis erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen og indtjeningen med mindst 10 procent. Selskabet stoppede udbetalingerne fra marts 2024, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med halvdelen. Klager var på det tidspunkt i gang med at øge sin arbejdstid i et fleksjobforløb og blev senere tilkendt fleksjob med 11,5 timers ugentlig arbejdstid. Nævnet fandt, at selskabet med rette var overgået til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet vurderede, at klager ikke havde bevist, at hans helbredsmæssige gener forhindrede ham i at arbejde halv tid i et relevant erhverv. Der blev lagt vægt på de lægelige og kommunale oplysninger, som ikke beskrev gener, der var uforenelige med halvtidsarbejde, samt at klager ikke oplevede kontorarbejde som mere belastende end praktisk arbejde. At klager var tilkendt fleksjob ændrede ikke på vurderingen. Sagen viser, at en kommunal fleksjobafgørelse ikke automatisk medfører ret til forsikringsdækning, da forsikringens kriterier for erhvervsevnetab vurderes selvstændigt og kan afvige fra den offentlige vurdering.