Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om erstatning for totalskadet bil

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104331Medhold til selskabet
Selskab
Alm. Brand
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
50.000 DKK
Stikord
totalskade · erstatningsopgørelse · kaskoforsikring · bilværdi · dokumentation

Hvad sagen handlede om

Klager var utilfreds med selskabets erstatning for en totalskadet bil og ønskede en højere erstatning end de 42.000 kroner, selskabet havde tilbudt. Klager pegede på bilens gode stand og udstyr og fremlagde eksempler på lignende biler til salg for 50.000 kroner. Selskabet henviste til egne prisberegninger og til, at klagers referencebiler ikke var fuldt sammenlignelige, blandt andet på grund af kilometerstand og udstyrsniveau. Nævnet fandt, at der var begrænset sammenligningsgrundlag på markedet, hvilket berettigede selskabet til at fastsætte erstatningen skønsmæssigt. Klager kunne ikke bevise, at det tilbudte beløb ikke svarede til, hvad hun kunne købe en tilsvarende bil for, og kunne heller ikke bevise, at en taksator mundtligt havde lovet en højere erstatning. Selskabets skøn blev derfor lagt til grund. Sagen illustrerer, at erstatning ved totalskade skal afspejle, hvad man kan købe en tilsvarende bil for, men at det kan være vanskeligt at tilsidesætte selskabets skøn uden solid dokumentation, herunder præcise og sammenlignelige referencer med samme udstyrsniveau, alder, stand og kilometerstand som den skadede bil.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets erstatningsopgørelse for totalskadet bil. Klagers bil - en VW Golf VI 1.6 TDI Highline årgang 2010 med kilometerstand på 305.937 km. - blev den 1/8 2025 totalskadet. Selskabet tilbød en kontanterstatning på 42.000 kr. før fradrag af selvrisiko. Klager ønskede erstatning på 50.000 kr. Klager anførte, at hendes bil var i meget pæn stand uden tekniske fejl og havde omfattende udstyr som eksempelvis velourindtræk, klimaanlæg, parkeringssensorer, ESP, start/stop, multifunktionsrat, kromdetaljer og originale alufælge, at hun havde dokumenteret, at en tilsvarende bil kostede 50.000 kr., at biler med ringere udstyr blev handlet til langt højere pris end selskabets værdiansættelse, og at taksatoren mundtligt havde tilkendegivet, at bilens værdi lå omkring 50-55.000 kr. Selskabet anførte, at erstatningen ifølge forsikringsbetingelserne skulle fastsættes ud fra, hvad en bil af tilsvarende alder og stand ville kunne købes for, og hvis en sådan ikke fandtes, ud fra et skøn over, hvad prisen for en lignende bil ville være, at selskabet havde indtastet bilens data i to forskellige prisberegnere, som havde skønnet bilens markedspris til henholdsvis 38.042 kr. og 40.562 kr., at klagers referencebil til 50.000 kr. havde lavere kilometerstand end klagers bil, og at klagers salgsannoncer ikke viste al bilernes data. Selskabet bestred, at klager telefonisk var blevet lovet en højere erstatning. Nævnet bemærkede, at erstatningen skulle svare til det beløb, som klager ville kunne anskaffe en bil af tilsvarende alder og stand til mod kontant betaling. Selskabets priseksempler, der tog udgangspunkt i engrospriser, kunne derfor ikke indgå med fuld vægt i vurderingen. "Highline" biler havde mere udstyr end "Comfortline", hvorfor nævnet måtte lægge til grund, at prisen for en "Comfortline" alt andet lige ville være lavere end prisen for en "Highline" bil. Bilens alder, stand og kilometerstand kunne dog betyde, at prisforskellen mellem de to modeller blev mindsket. Nævnet bemærkede videre, at det fremgik af forsikringsbetingelserne, at hvis en bil af tilsvarende alder og stand ikke var på markedet, blev erstatningen fastsat efter et skøn over, hvad prisen ville være, hvis den var på markedet. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at der forelå så begrænset sammenligningsgrundlag, at selskabet havde været berettiget til at fastsætte erstatningen skønsmæssigt. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte selskabets skøn, idet klager ikke havde godtgjort, at selskabets erstatning på 42.000 kr. ikke svarede til det beløb, som klager ville kunne anskaffe en tilsvarende bil af samme alder og stand mod kontant betaling på skadestidspunktet. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at taksatoren havde givet tilsagn om en erstatning på 50-55.000 kr. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at betale en højere erstatning. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERSTATNINGSOPGØRELSE, DOKUMENTATION, VÆRDI AF BIL, AUTOFORSIKRING, TOTALSKADE, KASKOFORSIKRING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne