For tidlig stop af midlertidig dækning ved tab af erhvervsevne
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · midlertidige ydelser · varig nedsættelse · stress · adhd
Hvad sagen handlede om
Sagen omhandlede en selvstændig erhvervsdrivende, som blev sygemeldt med stress og udbrændthed, og som senere fik stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Klager havde forud for sygemeldingen fået diagnosen ADHD. Efter en periode med sygedagpenge og jobafklaringsforløb stoppede selskabet udbetalingen af midlertidige ydelser og præmiefritagelse, fordi man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var delvist uenig i selskabets tidsmæssige vurdering. Nævnet fandt, at selskabet for tidligt var gået over til at vurdere klagers generelle erhvervsevne, fordi det på det pågældende tidspunkt endnu ikke stod klart, at han ikke kunne vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Nævnet fastslog derfor, at klager havde ret til fortsat dækning for en yderligere periode, hvor hans midlertidige erhvervsevne fortsat var nedsat med halvdelen. Fra et senere tidspunkt fandt nævnet dog, at det stod klart, at klager ikke kunne vende tilbage til sit tidligere arbejde, da han i mellemtiden havde afviklet sine virksomheder. For denne senere periode fandt nævnet, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af sin generelle erhvervsevne, blandt andet fordi han var velmedicineret for sin ADHD og tidligere havde kunnet arbejde fuld tid trods diagnosen. Klager fik derfor kun delvist medhold.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning af tab af erhvervsevne. Klager, som var født i 1970'erne og som havde drevet selvstændig virksomhed gennem mange år, blev sygemeldt den 5/8 2024 grundet stress og udbrændthed. Klager havde forud for sygemeldingen fået stillet diagnosen ADHD. Klager anmeldte tab af erhvervsevne den 6/9 2024 og begyndte efterfølgende i et forløb ved psykolog og fysioterapeut hos selskabets samarbejdspartner. Klager var også i forløb hos psykiater. Klagers sygedagpenge ophørte den 28/2 2025, og han blev bevilliget jobafklaringsforløb pr. 1/3 2025. Den 1/4 2025 fik klager stillet diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion. Klagers forsikring gav ret til dækning, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering var nedsat med mindst 50 procent, og klager ikke længere var i stand til at tjene mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder. Selskabet havde udbetalt midlertidige ydelser og ydet præmiefritagelse fra 1/12 2024 til 1/4 2025, hvor selskabet havde stoppet ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning. Nævnet fandt, at selskabet pr. 1/4 2025 ikke havde været berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet det på dette tidspunkt ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne skønnes, at det ikke længere var muligt for klager at vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Nævnet fandt også, at klagers midlertidige erhvervsevne fra 1/4 2025 til 1/7 2025 fortsat var nedsat med halvdelen. Selskabet skulle derfor yde dækning i overensstemmelse med aftalegrundlaget for denne periode. Nævnet fandt, at der pr. 1/7 2025 kunne foretages en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet det på dette tidspunkt ikke længere skønnedes muligt for klager at vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det fremgik af psykiaters journal af 1/4 2025, at klager efter at have fået traumer i forbindelse med kontakt med ansatte i april og maj 2024 ikke længere ønskede at have ansatte, og at det fremgår af kommunalt notat af 2/6 2025, at klager var ude af alle hans selskaber slut juni. Nævnet fandt videre, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne efter den 1/7 2025 var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at han med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde mere end halv tid og tjene mere end halvdelen af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde dækning efter den 1/7 2025. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde modtaget psykologbehandling for den belastningsreaktion, som han havde været sygemeldt med siden august 2024, og at han var ude af alle sine selskaber slut juni 2025. Det fremgik af statusattest af 24/9 2024, at klager beskrev en kraftig påvirkning i forbindelse med, at han var ved at opløse sine selskaber. Egen læge vurderede, at hans stress tilstand i høj grad var en situationsbetinget belastningsreaktion, som ikke ville bedres før, han fik styr på alle disse elementer. Nævnet lagde også vægt på, at klager var velmedicineret for sin ADHD, og at klager havde været i stand til at varetage et fuldtidsarbejde i mange år trods denne medførte udviklingsforstyrrelse. Klager delvis medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …