Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab efter smerter i nakke og skulder

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104198Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · smerter · præmiefritagelse · bevisbyrde · helbredsbetinget

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne. Klager havde et fysisk belastende arbejde og blev sygemeldt på grund af smerter i nakke og skulder, hvilket senere førte til opsigelse. Selskabet udbetalte i en periode midlertidige ydelser og præmiefritagelse, men stoppede udbetalingerne, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var betingelsen for fortsat dækning. Nævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet foretog en vurdering af klagers længerevarende erhvervsevne på det tidspunkt, da hendes tilstand havde stabiliseret sig. Klager havde ikke bevist, at hendes helbredsbetingede erhvervsevne var nedsat med halvdelen i den relevante periode, og lægelige oplysninger pegede på begrænsede objektive fund samt at psykosociale faktorer også spillede en rolle i smerteproblematikken. Nævnet understregede, at forsikringen kun dækkede helbredsbetinget erhvervsevnetab, ikke tab der skyldtes private eller sociale forhold. De skånehensyn, klager havde behov for, blev ikke anset for i sig selv at udelukke halvtidsarbejde. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en helbredsmæssig nedsættelse af erhvervsevnen, og at smerter uden tydelige objektive fund kan være vanskelige at få anerkendt som tilstrækkeligt erhvervsevnenedsættende.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning af erhvervsevnetab. Klager, som havde haft fysisk belastende arbejde, blev sygemeldt den 18/8 2023 på grund af nakke-skuldersmerter. Hun blev opsagt den 18/12 2023. Klager ansøgte den 17/1 2024 om udbetaling ved tab af erhvervsevne. I februar 2024 fik klager stillet diagnosen, cervikobrachialt syndrom (kronisk smertetilstand i nakke og skulder). I december 2024 startede klager i et forløb på smerteklinik. Den 16/1 2025 blev klager henvist til jobkonsulent med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Hun var fortsat sygemeldt og modtog sygedagpenge. I august 2025 var hun påbegyndt arbejdsprøvning to timer to gange om ugen. Selskabet ydede præmiefritagelse fra 1/2 2024 til 31/7 2024 og udbetalte midlertidige ydelser og ydede præmiefritagelse fra 1/8 2024 til 30/11 2024, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Klagers ordning overgik den 1/3 2025 til en indbetalingsfri ordning, hvorefter der ikke var forsikringsdækning ved erhvervsevnetab. Klager ønskede fortsat dækning. Forsikringen gav ret til løbende forsikringsydelse ved tab af erhvervsevne og præmiesikring, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering, var nedsat med 50 procent, og klagers indtjening var nedsat med 10 procent. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/12 2024 havde vurderet klagers generelle erhvervsevne, idet klagers gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af hendes længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var helbredsmæssigt nedsat med halvdelen i perioden 1/12 2024 til 1/3 2025, og at hun med de rette skånehensyn ikke var i stand til at arbejde halv tid. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der i sagens lægelige oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund, og at rygklinikken den 13/2 2024 vurderede, at der var "tale om en multifaktoriel smerteproblematik, hvor psykosociale faktorer også vurderes at spille en væsentlig rolle". Nævnet bemærkede, at forsikringen alene dækkede et helbredsbetinget erhvervsevnetab, hvorimod erhvervsevnetab, der var påvirket/forårsaget af f.eks. private/sociale forhold ikke berettigede til dækning. Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn - få timer ad gangen med mulighed for hvile, ingen løft eller vrid, mulighed for skiftende arbejdsstillinger, ikke ensidigt gentaget arbejde, ikke statisk arbejde og ikke arbejde med armene over vandret, - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke ville kunne arbejde halv tid i den relevante periode. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, SMERTER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne