Afslag på erhvervsevnetab efter smerter i nakke og skulder

Sagen drejede sig om en forsikring med dækning ved tab af erhvervsevne. Klager havde et fysisk belastende arbejde og blev sygemeldt på grund af smerter i nakke og skulder, hvilket senere førte til opsigelse. Selskabet udbetalte i en periode midlertidige ydelser og præmiefritagelse, men stoppede udbetalingerne, fordi det vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var betingelsen for fortsat dækning. Nævnet gav selskabet medhold. Nævnet fandt det ikke kritisabelt, at selskabet foretog en vurdering af klagers længerevarende erhvervsevne på det tidspunkt, da hendes tilstand havde stabiliseret sig. Klager havde ikke bevist, at hendes helbredsbetingede erhvervsevne var nedsat med halvdelen i den relevante periode, og lægelige oplysninger pegede på begrænsede objektive fund samt at psykosociale faktorer også spillede en rolle i smerteproblematikken. Nævnet understregede, at forsikringen kun dækkede helbredsbetinget erhvervsevnetab, ikke tab der skyldtes private eller sociale forhold. De skånehensyn, klager havde behov for, blev ikke anset for i sig selv at udelukke halvtidsarbejde. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en helbredsmæssig nedsættelse af erhvervsevnen, og at smerter uden tydelige objektive fund kan være vanskelige at få anerkendt som tilstrækkeligt erhvervsevnenedsættende.