Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter covid-19 senfølger

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104153Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · covid-19 · senfølger · arbejdsprøvning · afslag

Hvad sagen handlede om

Klager blev smittet med Covid-19 i 2021 og udviklede senere senfølger som træthed, smerter og kognitive vanskeligheder. Hun fortsatte med at arbejde i to år, indtil hun blev opsagt på grund af nedskæringer og derefter blev sygemeldt. Hun kom senere i virksomhedspraktik med reduceret arbejdstid og søgte om erhvervsevnetabsdækning fra sin pensionsordning. Selskabet afviste, da klager ikke havde dokumenteret, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet et midlertidigt erhvervsevnetab på 85 procent i en anden sammenhæng, men nævnet fandt alligevel, at de lægelige oplysninger ikke understøttede en så alvorlig nedsættelse af erhvervsevnen i forhold til pensionsordningens krav. Nævnet lagde vægt på begrænsede objektive fund, og at klager havde arbejdet fuld tid i to år efter smitten, før opsigelsen indtraf. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab i en privat pensionsordning kan afvige fra vurderinger foretaget i andre sammenhænge, og at det kræver solid lægelig dokumentation at få medhold i en klage om erhvervsevnetabsdækning.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1980'erne og havde en håndværksmæssig uddannelse, blev i forbindelse med sit arbejde smittet med Covid-19 i juli 2021. Klager udviklede herefter senfølger i form af blandt andet træthed, fysisk udmattelse, smerter, nedsat korttidshukommelse, ordmobiliserings- og koncentrationsbesvær, astma og nedsat lugtesans. Klager fortsatte med at arbejde frem til 27/4 2023, hvor hun blev opsagt pr. 31/7 2023 på grund af nedskæringer. Hun blev fritstillet i opsigelsesperioden. Hun blev deltidssygemeldt den 18/7 2023 og fuldt sygemeldt den 1/8 2023. Klager startede i virksomhedspraktik den 21/11 2023, hvor hun skulle arbejde 15 timer om ugen. Klager oplyste, at de 15 timer forværrede hendes gener, hvorfor arbejdstiden var sat ned til 12 timer. Klager havde i klageskema af 17/8 2025 oplyst, at hun stadig var i et praktikforløb. Generne var blevet anerkendt som en arbejdsskade og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde vurderet klagers varige men til 18 procent og hendes midlertidige erhvervsevnetab til 85 procent. Selskabet afviste at yde erhvervsevnetabsdækning under henvisning til, at klager ikke havde dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen hverken midlertidigt eller generelt. Klager ønskede erhvervsevnetabsdækning pr. 1/11 2023 efter udløb af karensperioden. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne var nedsat midlertidigt eller generelt med halvdelen pr. 1/11 2023. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var begrænsede objektive fund, og at sagens lægelige oplysninger ikke understøttede, at klager ikke skulle være i stand til at tjene mere end halvdelen af sin dækningsgivende løn. Nævnet lagde også vægt på, at klager blev smittet med Covid-19 i juli 2021 og herefter var i stand til at arbejde fuld tid i 2 år, indtil hun blev opsagt på grund af nedskæringer og først herefter blev sygemeldt. Nævnet bemærkede, at der i de lægelige bilag ikke sås at være beskrevet en sådan forværring af klagers tilstand, som kunne forklare, at hun kun var i stand til at arbejde 12 timer om ugen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, SMERTER, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSPRØVNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne