Uenighed om regulering af løn ved erhvervsevnetab i fleksjob

Klager fik i 2016 tilkendt maksimumdækning svarende til 40 procent af sin løn på grund af nedsat erhvervsevne. Da hun i 2023 kom i fleksjob, foretog selskabet en ny beregning af hendes ydelser og regulerede den dækningsgivende løn fra 2015-niveau til 2023-niveau med udgangspunkt i nettoprisindekset, dog maksimalt 5 procent. Klager mente, at reguleringen skulle have været 2 procent om året, som hun tidligere havde oplevet ved reguleringen af sine udbetalinger. Selskabet forklarede, at der ikke fandtes bestemmelser om regulering af den dækningsgivende løn i forsikringsvilkårene, og at selskabet derfor reelt stillede kunden bedre, end vilkårene krævede, ved at anvende sin nye, Finanstilsynet-anmeldte model for nettoprisindeksregulering. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets beregning og gav selskabet medhold. Sagen illustrerer, at forsikringsselskabers praksis for regulering af beløb, der ikke er reguleret direkte i vilkårene, kan variere, og at kunder ikke automatisk kan forvente samme regulering af den dækningsgivende løn som af de løbende udbetalinger. Det er en påmindelse om vigtigheden af at gennemgå forsikringsvilkårene grundigt for at forstå, hvordan beregningsgrundlaget fastsættes ved ændringer i arbejdsforhold.