Stop af erhvervsevnetabsdækning trods rygsmerter og migræne
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · migræne · bevisbyrde · generel erhvervsevne · fortidspension
Hvad sagen handlede om
Klager blev sygemeldt i 2023 på grund af migræne, diskusprolapser og stress, og blev senere tilkendt førtidspension. Hun modtog midlertidig dækning fra sin individuelle pensionsordning, men selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, hun havde krav på fortsat dækning. Ankenævnet fandt, at selskabet havde ret til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde løftet bevisbyrden for, at hendes helbred alene medførte en nedsættelse på mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger viste begrænsede objektive fund, og at vurderingen af hendes tilstand i høj grad byggede på hendes egne oplysninger. Det blev også fremhævet, at klager trods mangeårig migræne og smerter havde kunnet arbejde fuld tid frem til 2023, og at der ikke var dokumentation for en efterfølgende væsentlig forværring. Sagen viser, at det stiller høje krav til lægelig dokumentation, hvis man ønsker fortsat udbetaling af erhvervsevnetabsforsikring efter en periode med midlertidige ydelser, og at selvrapporterede symptomer alene sjældent er tilstrækkelige til at bevise en varig nedsat erhvervsevne.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1980'erne og kontoruddannet, blev sygemeldt i august 2023 på grund af migræne, diskusprolapser og stress. Klager havde lidt af migræne siden barndommen, men efter et hovedtraume i 2019 havde hun haft hyppigere migræneanfald. Klager havde siden Covid-19 alene arbejdet hjemmefra. Hun genoptog arbejdet delvist pr. 1/11 2023, men blev fuldt sygemeldt igen pr. 4/1 2024. Hun blev opsagt med fratræden pr. 31/5 2024. Klager var under sin sygemelding i virksomhedspraktik fra den 27/2 2024 til den 24/5 2024 i sin samlevers virksomhed, hvor hun udelukkende havde hjemmearbejde. Hun var her kun i stand til at arbejde 2½ time om ugen. Hun blev pr. 1/11 2024 tilkendt førtidspension. Selskabet ydede midlertidig dækning fra den 1/5 2024 til den 31/1 2025, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter den 31/1 2025. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i sagens lægelige og kommunale oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund, og at vurderingen af klagers helbredstilstand og arbejdsformåen i høj grad sås at være baseret på hendes egne angivelser. Efter nævnets vurdering understøttede sagens lægelige oplysninger ikke, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på halv tid. Klagers skånehensyn tilsagde ikke i sig selv, at hun ikke ville kunne arbejde halv tid i en jobfunktion, hvor der blev taget hensyn til hendes skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager efter det oplyste havde haft migræne det meste af sit liv og smerter i nakke og lænd igennem mange år, men at hun til trods herfor havde været i stand til at gennemføre en uddannelse og varetage et arbejde på fuld tid frem til 2023. Nævnet havde i den forbindelse lagt vægt på, at der i de lægelige bilag ikke sås at være beskrevet en sådan forværring af klagers tilstand, som kunne forklare, at hun i en meget skånsom arbejdsprøvning, hvor hun arbejdede hjemmefra i sin samlevers virksomhed, kun var i stand til at arbejde 2½ time om ugen, og hvor hun allerede efter 1 måned udtrykte ønske om at afbryde forløbet og forestillede sig, at førtidspension var den eneste løsning. Nævnet var opmærksom på, at klager havde anført, at hendes gener var blevet forværret efter en hovedtraume i 2019, men nævnet bemærkede i den forbindelse, at klager til trods herfor var i stand til at fortsætte med at arbejde fuld tid i flere år. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det fremgik af klagers lægejournal fra 2019, at der var tale om et fald, hvor hun fik en flænge i læben, og hvor egen læge havde anført, at der ikke var tale om et egentligt hovedtraume. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, RYGSKADE, SMERTER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …