Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetab efter smerter og kognitive gener efter cykeluheld

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 104016Medhold til selskabet
Selskab
Nordea Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · kognitive gener · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kvinde, der efter en cykelulykke i 2020 udviklede smerter og kognitive gener, som senere førte til sygemelding og opsigelse fra hendes job. Hun havde en erhvervsevnetabsdækning, som gav ret til udbetaling, hvis erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen, både helbredsmæssigt og økonomisk. Selskabet ydede midlertidig dækning, men stoppede udbetalingen, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente det modsatte, blandt andet fordi hun senere kun kunne arbejde få timer om ugen og var blevet tilkendt fleksjob. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger viste begrænsede objektive fund, og at klager efter ulykken faktisk arbejdede fuld tid i lang tid, før hun blev sygemeldt igen. Nævnet bemærkede også, at der ikke var dokumentation for en forværring, der kunne forklare det lave timetal, og at private belastninger kunne have påvirket hendes arbejdsprøvning negativt. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise, at erhvervsevnen er nedsat i tilstrækkelig grad, og at nævnet lægger stor vægt på objektive lægelige fund frem for subjektive symptombeskrivelser. Det illustrerer også, at en lang periode med fuldt arbejde efter en skade kan tale imod, at en senere nedsættelse skyldes den oprindelige hændelse.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1980'erne og uddannet indenfor handel og den finansielle sektor, væltede på cykel den 25/5 2020 og slog hovedet og højre skulder. Hun var sygemeldt i 4 dage og genoptog herefter sit arbejde. Hun blev sygemeldt den 22/11 2021 på grund af smerter i skulder og hovedpine, samt en række kognitive gener i form af blandt andet koncentrations- og hukommelsesbesvær, svimmelhed, lydfølsomhed og dårlig søvn. Klager forsøgte at genoptage arbejdet delvist, men blev opsagt pr. 1/6 2022. Klager var i virksomhedspraktik fra den 22/12 2023 til den 30/6 2024, hvor hun kom op på at arbejde 9 timer om ugen, hvilket var for meget for hende, hvorfor hun sluttede på 6 timer om ugen. Klager blev tilkendt fleksjob i oktober 2024. Klagers ordning gav ret til erhvervsevnetabsdækning, hvis erhvervsevnen generelt blev nedsat helbredsmæssigt og økonomisk med mindst halvdelen. De første år to år blev erhvervsevnetabet dog vurderet i eget erhverv. Selskabet ydede midlertidig fagspecifik dækning frem til den 1/11 2024, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var nedsat helbredsmæssigt med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var helbredsmæssigt nedsat midlertidigt eller generelt med halvdelen pr. 1/11 2024. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i sagens lægelige og kommunale oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund. Efter nævnets vurdering understøttede sagens lægelige oplysninger ikke, at klager ikke skulle være i stand til at tjene mindst halvdelen af, hvad fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse, alder og køn tjente i samme del af landet. Nævnet også lagt vægt på, at klager efter ulykken alene var sygemeldt i 4 dage, hvorefter hun genoptog arbejdet på fuld tid i næsten halvandet år, og at klager på privathospitalet den 2/6 2021 oplyste, at hun kun havde haft minimalt med sygemeldinger. Nævnet bemærkede, at der i de lægelige bilag ikke sås at være beskrevet en sådan forværring af klagers tilstand, som kunne forklare, at hun kun kunne arbejde 6 timer om ugen. Nævnet henså til, at det fremgik af både de lægelige og kommunale akter, at klager havde haft private forhold, som belastede hende, og som havde påvirket hendes arbejdsprøvning negativt. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER, KOGNITIVE SYMPTOMER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne