Nedsat udbetaling ved erhvervsevnetab trods fleksjob med få timer

Klager var uddannet håndværker og blev sygemeldt på grund af en ryglidelse, som senere blev behandlet med en operation. Han genoptog arbejdet på deltid og blev senere visiteret til fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 9 timer. Forsikringen gav ret til fuld udbetaling og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen var nedsat med to tredjedele, og halv udbetaling ved nedsættelse mellem en tredjedel og halvdelen. Selskabet nedsatte udbetalingen til halv ydelse og stoppede præmiefritagelsen, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele. Klager mente, at hans lave arbejdstid i fleksjobbet dokumenterede et større tab. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet lagde vægt på, at de skånehensyn, klager havde brug for, ikke i sig selv udelukkede arbejde på en tredjedel tid på det brede arbejdsmarked, og at klager ikke var arbejdsprøvet uden for sit hidtidige erhverv. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at fleksjob-timetal ikke automatisk er afgørende for erstatning efter en forsikringsaftale, og at det er den dokumenterede evne til at arbejde på det brede arbejdsmarked, der er afgørende for vurderingen af erhvervsevnetab.