Nedsat udbetaling ved erhvervsevnetab trods fleksjob med få timer
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · smerter · varigt tab · præmiefritagelse
Hvad sagen handlede om
Klager var uddannet håndværker og blev sygemeldt på grund af en ryglidelse, som senere blev behandlet med en operation. Han genoptog arbejdet på deltid og blev senere visiteret til fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 9 timer. Forsikringen gav ret til fuld udbetaling og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen var nedsat med to tredjedele, og halv udbetaling ved nedsættelse mellem en tredjedel og halvdelen. Selskabet nedsatte udbetalingen til halv ydelse og stoppede præmiefritagelsen, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele. Klager mente, at hans lave arbejdstid i fleksjobbet dokumenterede et større tab. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet lagde vægt på, at de skånehensyn, klager havde brug for, ikke i sig selv udelukkede arbejde på en tredjedel tid på det brede arbejdsmarked, og at klager ikke var arbejdsprøvet uden for sit hidtidige erhverv. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at fleksjob-timetal ikke automatisk er afgørende for erstatning efter en forsikringsaftale, og at det er den dokumenterede evne til at arbejde på det brede arbejdsmarked, der er afgørende for vurderingen af erhvervsevnetab.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat fuld dækning af erhvervsevnetab. Klager, som var født i 1960'erne og uddannet håndværker, blev sygemeldt den 10/5 2021 på grund af ryglidelse, som gav smerter i venstre ben. Han fik foretaget en stivgørende operation i lænderyggen den 2/5 2022. Han genoptog sit arbejde på deltid i november 2022 med en ugentlig arbejdstid på 9-12 timer. Klager blev visiteret til fleksjob den 15/1 2024 og blev ansat i fastholdelsesfleksjob den 22/1 2024 med en ugentlig arbejdstid på 9 timer fordelt på 3 dage. Klagers forsikring gav ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen var nedsat til en tredjedel eller mindre. Hvis erhvervsevnen var nedsat til mellem halvdelen og en tredjedel, gav forsikringen ret til halv udbetaling, men ikke til præmiefritagelse. Selskabet udbetalte løbende ydelser og ydede præmiefritagelse fra karensophør den 10/8 2021 til den 1/9 2024, hvor selskabet nedsatte betalingen til halv ydelse og stoppede præmiefritagelse med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele. Klager ønskede fortsat fuld dækning. Klager anførte bl.a., at både hans egen læge og speciallæge havde vurderet, at han ikke kunne arbejde mere end 9 timer ugentligt, og at hans skånehensyn var iagttaget i hans fastholdelsesfleksjob. Selskabet havde bl.a. anført, at der ikke var lægefaglige holdepunkter for en arbejdstid på blot 9 timer ugentligt. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet pr. 1/9 2024 var overgået til en vurdering af den generelle erhvervsevne, idet klagers gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af hans længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne pr. 1/9 2024 var varigt nedsat med to tredjedele, og at han med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene mere end en tredjedel af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde fuld udbetaling og præmiefritagelse efter den 1/9 2024. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klagers skånehensyn - i form af ingen tunge løft, mulighed for varierende arbejdsstillinger - gående - stående - siddende, og daglig nedsat arbejdstid - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end en tredjedel på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på en tredjedel tid. Det fremgik bl.a. af speciallægeerklæring af 15/5 2024, at klager havde ømhed og træthed og en stivhed tværs hen over den lave lænd, og at smerterne blev forværret ved belastning. Han havde en gangdistancen på maksimalt ca. 4 km - venstre ben blev udtrættet, og han kunne sidde ca. en halv time, hvorefter han måtte op og bevæge sig. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke sås at være henvist til smerteklinik. Nævnet lagde videre vægt på, at klager havde foretaget sin egen arbejdsprøvning i sit hidtidige erhverv og ikke var arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …