Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Nedsat udbetaling ved erhvervsevnetab trods fleksjob med få timer

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103926Medhold til selskabet
Selskab
Danica Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · smerter · varigt tab · præmiefritagelse

Hvad sagen handlede om

Klager var uddannet håndværker og blev sygemeldt på grund af en ryglidelse, som senere blev behandlet med en operation. Han genoptog arbejdet på deltid og blev senere visiteret til fleksjob med en ugentlig arbejdstid på 9 timer. Forsikringen gav ret til fuld udbetaling og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen var nedsat med to tredjedele, og halv udbetaling ved nedsættelse mellem en tredjedel og halvdelen. Selskabet nedsatte udbetalingen til halv ydelse og stoppede præmiefritagelsen, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele. Klager mente, at hans lave arbejdstid i fleksjobbet dokumenterede et større tab. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da klagers tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet lagde vægt på, at de skånehensyn, klager havde brug for, ikke i sig selv udelukkede arbejde på en tredjedel tid på det brede arbejdsmarked, og at klager ikke var arbejdsprøvet uden for sit hidtidige erhverv. Selskabet fik derfor medhold. Sagen illustrerer, at fleksjob-timetal ikke automatisk er afgørende for erstatning efter en forsikringsaftale, og at det er den dokumenterede evne til at arbejde på det brede arbejdsmarked, der er afgørende for vurderingen af erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat fuld dækning af erhvervsevnetab. Klager, som var født i 1960'erne og uddannet håndværker, blev sygemeldt den 10/5 2021 på grund af ryglidelse, som gav smerter i venstre ben. Han fik foretaget en stivgørende operation i lænderyggen den 2/5 2022. Han genoptog sit arbejde på deltid i november 2022 med en ugentlig arbejdstid på 9-12 timer. Klager blev visiteret til fleksjob den 15/1 2024 og blev ansat i fastholdelsesfleksjob den 22/1 2024 med en ugentlig arbejdstid på 9 timer fordelt på 3 dage. Klagers forsikring gav ret til udbetaling ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse, hvis erhvervsevnen var nedsat til en tredjedel eller mindre. Hvis erhvervsevnen var nedsat til mellem halvdelen og en tredjedel, gav forsikringen ret til halv udbetaling, men ikke til præmiefritagelse. Selskabet udbetalte løbende ydelser og ydede præmiefritagelse fra karensophør den 10/8 2021 til den 1/9 2024, hvor selskabet nedsatte betalingen til halv ydelse og stoppede præmiefritagelse med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele. Klager ønskede fortsat fuld dækning. Klager anførte bl.a., at både hans egen læge og speciallæge havde vurderet, at han ikke kunne arbejde mere end 9 timer ugentligt, og at hans skånehensyn var iagttaget i hans fastholdelsesfleksjob. Selskabet havde bl.a. anført, at der ikke var lægefaglige holdepunkter for en arbejdstid på blot 9 timer ugentligt. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet pr. 1/9 2024 var overgået til en vurdering af den generelle erhvervsevne, idet klagers gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af hans længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne pr. 1/9 2024 var varigt nedsat med to tredjedele, og at han med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene mere end en tredjedel af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at yde fuld udbetaling og præmiefritagelse efter den 1/9 2024. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klagers skånehensyn - i form af ingen tunge løft, mulighed for varierende arbejdsstillinger - gående - stående - siddende, og daglig nedsat arbejdstid - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end en tredjedel på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvori der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på en tredjedel tid. Det fremgik bl.a. af speciallægeerklæring af 15/5 2024, at klager havde ømhed og træthed og en stivhed tværs hen over den lave lænd, og at smerterne blev forværret ved belastning. Han havde en gangdistancen på maksimalt ca. 4 km - venstre ben blev udtrættet, og han kunne sidde ca. en halv time, hvorefter han måtte op og bevæge sig. Nævnet lagde også vægt på, at klager ikke sås at være henvist til smerteklinik. Nævnet lagde videre vægt på, at klager havde foretaget sin egen arbejdsprøvning i sit hidtidige erhverv og ikke var arbejdsprøvet på det brede arbejdsmarked. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne