Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på dækning af fugtskadet ur efter badning ved kronefejl

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103915Medhold til selskabet
Selskab
Privatsikring
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 51
Stikord
sikkerhedsforskrift · vandindtrængen · ur · fejlbetjening · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om et dyrt ur, der blev fugtskadet, da klager hoppede i vandet med det på. Selskabet afviste først dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en pludselig skade, og senere med henvisning til, at skaden skyldtes klagers egen fejlbetjening af uret. Klager mente, at uret var vandtæt og henviste til en urmagererklæring om, at en utæthed ikke nødvendigvis kunne opdages på forhånd. Selskabet mente derimod, at det var mest sandsynligt, at urets krone ikke var lukket helt tæt, og at klager derfor havde handlet uagtsomt ved ikke at kontrollere dette inden han hoppede i vandet. Ankenævnet vurderede, at bestemmelsen om fejlbetjening i forsikringsbetingelserne skulle anses som en sikkerhedsforskrift efter forsikringsaftaleloven. Det betød, at selskabet skulle bevise, at der var sket en overtrædelse af forskriften, hvilket nævnet fandt var sket. Klager kunne derefter ikke bevise, at der ikke var årsagssammenhæng mellem den manglende sikring af kronen og skaden. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at ejere af værdifulde genstande som ure bør være særligt opmærksomme på korrekt brug og vedligeholdelse, og at manglende kontrol før risikofyldte aktiviteter kan koste dyrt, hvis en skade opstår.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på dækning. Klager anmeldte den 28/3 2025, at hans ur var blevet fugtskadet. Den 6/4 2025 meddelte selskabet klager, at skaden ikke var dækket, da selskabet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at der var tale om en dækningsberettigende pludselig skade. Den 4/5 2025 sendte klager ny skadeanmeldelse til selskabet med oplysning om, at skaden skete i forbindelse med, at klager hoppede i vandet. Den 4/7 2025 meddelte selskabet klager, at skaden ikke var dækket med henvisning til, at årsagen til skaden skyldtes klagers fejlbetjening af uret. Klager anførte, at hans Breitling-ur var vandtæt, og at han derfor ikke havde grund til at foretage sig yderligere undersøgelser af uret inden han hoppede i vandet. Klager anførte, at udtalelse fra urmager understøttede, at det ikke kunne forventes af ham at opdage en ikke-synlig utæthed. Klager anførte, at han var uenig i selskabets argument om, at urets pris skærpede hans undersøgelsespligt. Selskabet anførte, at uret ikke havde taget skade, hvis uret havde fungeret fejlfrit op til hændelsen. Selskabet anførte, at det var mest sandsynligt, at urets krone ikke var lukket helt tæt, og at det var udtryk for fejlbetjening, at klager ikke som minimum sikrede sig, at kronen var trykket helt ind eller var tæt inden klager hoppede i vandet. Selskabet anførte, at det var korrekt, at uret visuelt kunne fremstå som lukket selvom kronen ikke var skruet helt i bund. Selskabet anførte, at der kunne stilles større krav til klagers opmærksomhed, da der var tale om et dyrt ur. Selskabet anførte, at klagers adfærd var uagtsom. Nævnet fandt, at bestemmelsen i forsikringsbetingelserne om, at skader der skyldes fejlbetjening under pludselig skadedækningen er undtaget dækning, var at anse som en sikkerhedsforskrift, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 51. Det fulgte heraf, at hvis klager ikke overholdt forskriften, havde han kun et krav mod selskabet, hvis det måtte anses for bevist, at forsikringsbegivenhedens indtræden - her skaden på uret - ikke skyldtes en uagtsom overtrædelse af forskriften. Det var forsikringsselskabet, der havde bevisbyrden for, at der var sket en overtrædelse af forskriften. Nævnet fandt, at selskabet havde godtgjort, at skaden på uret skyldtes klagers uagtsomme fejlbetjening, idet kronen forud for, at klager hoppede i vandet ikke var blevet sikret, således at der ikke kunne ske indtrængen af vand i uret. Nævnet fandt, at klager heroverfor ikke havde bevist, at der ikke var årsagssammenhæng mellem tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften og skaden på uret. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Selskab medhold

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

FAMILIEFORSIKRING, INDBO, SIKKERHEDSFORSKRIFT, VANDINDTRÆNGEN, UR

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne