Afslag på erhvervsevnetabserstatning efter sygemelding og overgang til fleksjob
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · varig nedsættelse · bevisbyrde · helbred
Hvad sagen handlede om
Sagen omhandlede en kvinde, der blev sygemeldt i 2020 på grund af smerter, træthed og en funktionel lidelse samt hoftegener. Hun modtog midlertidige ydelser fra sin firmapensionsordning, men selskabet stoppede udbetalingerne, da det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen efter overgang til vurdering af varigt erhvervsevnetab. Klager var senere blevet tilkendt fleksjob og arbejdede få timer om ugen. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist, at hendes helbred alene medførte en nedsættelse på mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke pegede på en væsentlig forværring efter sygemeldingen, og at klagers nedsatte arbejdsevne i høj grad skyldtes sociale og familiære forhold, som ikke er dækket af en erhvervsevnetabsforsikring. Sagen viser, at forsikringsselskaber kun dækker helbredsbetinget tab af erhvervsevne, og at andre årsager til nedsat arbejdsevne, som sociale problemer, ikke giver ret til udbetaling. Det illustrerer også vigtigheden af klar lægelig dokumentation for en helbredsmæssig forværring, hvis man ønsker fortsat dækning efter en periode med midlertidige ydelser.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning af erhvervsevnetab. Klager, som var født i 1960'erne og havde administrativt arbejde, blev sygemeldt den 21/2 2020 som følge af smerter og træthed grundet Bodily Distress syndrome (BDS) samt akut belastningsreaktion og inflammation i venstre hofte. Klager anmeldte tab af erhvervsevne den 11/5 2020. Hun blev opsagt i april 2020 og i juni 2023 startede hun i virksomhedspraktik. Den 28/5 2024 blev klager tilkendt fleksjob. Hun begyndte den 1/6 2024 i fleksjob 6 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 80 procent. Selskabet ydede midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra karensudløb den 21/5 2020 til den 31/5 2022, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning. Forsikringen gav ret til dækning, hvis klagers erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen som følge af sygdom eller ulykke. Nævnet fandt, at selskabet pr. 1/6 2022 havde været berettiget til at overgå til en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet bemærkede, at forsikringen alene dækkede et helbredsbetinget erhvervsevnetab, hvorimod manglede arbejdsevne som følge af f.eks. sociale og familiære udfordringer/problemer ikke berettigede til forsikringsdækning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne efter den 1/6 2022 var helbredsmæssigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klagers belastningsreaktion var blevet behandlet med psykologsamtaler, mindfulness og en lav dosis af antidepressiv medicin, og at det fremgik af statusattest af 16/11 2022, at klagers hoftegener ikke hindrede hende i at arbejde, men at det var hensigtsmæssigt, at hun kunne skifte mellem siddende, stående og gående arbejde og undgå arbejdsstillinger med tung belastning. Nævnet bemærkede, at klager havde udviklet funktionelle symptomer med træthed og smerter adskillelige år før sygemeldingen i februar 2020, og at hun på trods af lidelsen (BDS) havde været i stand til at bestride sit arbejde tilfredsstillende gennem mange år, samt at der ikke var dokumentation for, at generne som følge af den funktionelle lidelse var væsentligt forværret efter sygemeldingen i februar 2020. Nævnet lagde også vægt på, at klagers arbejdsevne i høj grad sås af være påvirket af familiære/sociale forhold, og at der i såvel de lægelige som kommunale akter havde været fokus på disse forhold. Nævnet lagde videre vægt på, at klagers skånehensyn efter nævnets vurdering ikke tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde halv tid i en relevant stilling. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …