Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter skulderskade og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103839Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · generel vurdering · skulder

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en klager, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne fra sin pensionsforsikring. Klager var delvist sygemeldt på grund af smerter i skulder og nakke, og han blev senere ansat i fleksjob med nedsat arbejdstid og skånehensyn. Selskabet betalte midlertidig erstatning frem til et bestemt tidspunkt, hvorefter de vurderede hans generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke understøttede, at klager var forhindret i at arbejde mindst halv tid i et relevant erhverv, hvis der blev taget hensyn til hans skånebehov. Der var ikke tegn på muskelsvind, og klager havde ikke dagligt behov for smertestillende medicin eller havde gennemgået specifik medicinsk behandling for smerterne. Nævnet bemærkede desuden, at selve tilkendelsen af fleksjob ikke automatisk beviser, at erhvervsevnen er nedsat under halvdelen, og at klager ved øget arbejdstid kunne tjene mere end halvdelen af sin tidligere løn. Sagen viser, at det er kundens ansvar at dokumentere en reelt nedsat generel erhvervsevne, og at lægelige oplysninger samt konkrete skånehensyn spiller en central rolle i vurderingen, uanset om man er tilkendt fleksjob af det offentlige system.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som har arbejdet på kontor kombineret med kørsel, blev delvist sygemeldt den 23/8 2022 på grund af dårlig skulder og nakke. Under sygemeldingen arbejdede klager 15 timer ugentligt. Fra den 16/11 2022 var klager i fastholdelsesforløb i samme virksomhed. Klager ansøgte om dækning ved tab af erhvervsevne den 29/11 2022. Klager blev tilkendt fastholdelsesfleksjob pr. 1/3 2024. Han blev herefter ansat i fleksjob i samme virksomhed med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Der blev aftalt skånehensyn i form af ingen kørsel og hjemmearbejde i størst muligt omfang. Selskabet ydede midlertidig dækning fra den 1/12 2022 til 1/3 2024, hvor selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat med halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en generel vurdering af klagers erhvervsevne pr. 1/3 2024. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter den 1/3 2024. Nævnet fandt, at sagens lægelige oplysninger ikke understøttede, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til hans skånehensyn. Nævnet lagde vægt på, at klagers helbredstilstand hovedsageligt var præget af mangeårige smerter i højre skulder. Det fremgik af speciallægeerklæring af 24/2 2024, at klager havde gener i begge skuldre i form af nedsat bevægelighed og smerter, som var værst på højre skulder. Der var ikke muskelsvind. Det fremgik af statusattest af 27/1 2023, at der intet nyt var i hans situation bortset fra, at han efterhånden havde svært ved at leve med smerterne. Nævnet henså til, at klager ikke havde et dagligt forbrug af smertestillende medicin, og at der ikke havde været afprøvet medicinsk behandling i forbindelse med forløb på smertecenter. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde skånehensyn i form af ikke skulderbelastende arbejde, nedsat arbejdstid, færre fremmødedag, behov for pauser og behov for hæve/sænke bord, samt at der i klagers fastholdelsesfleksjob specifikt var aftalt skånehensyn i form af ingen kørsel samt hjemmearbejde i størst mulige omfang. Nævnet lagde tillige vægt på, at klager ved en forøgelse af sin arbejdstid til mindst halv tid ville kunne tjene mere end halvdelen af sin dækningsgivende løn. Nævnet bemærkede, at tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv kunne begrunde en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat til under halvdelen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SKULDER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne