Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter skulderskade og fleksjob
- Selskab
- Velliv
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · generel vurdering · skulder
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en klager, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne fra sin pensionsforsikring. Klager var delvist sygemeldt på grund af smerter i skulder og nakke, og han blev senere ansat i fleksjob med nedsat arbejdstid og skånehensyn. Selskabet betalte midlertidig erstatning frem til et bestemt tidspunkt, hvorefter de vurderede hans generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger ikke understøttede, at klager var forhindret i at arbejde mindst halv tid i et relevant erhverv, hvis der blev taget hensyn til hans skånebehov. Der var ikke tegn på muskelsvind, og klager havde ikke dagligt behov for smertestillende medicin eller havde gennemgået specifik medicinsk behandling for smerterne. Nævnet bemærkede desuden, at selve tilkendelsen af fleksjob ikke automatisk beviser, at erhvervsevnen er nedsat under halvdelen, og at klager ved øget arbejdstid kunne tjene mere end halvdelen af sin tidligere løn. Sagen viser, at det er kundens ansvar at dokumentere en reelt nedsat generel erhvervsevne, og at lægelige oplysninger samt konkrete skånehensyn spiller en central rolle i vurderingen, uanset om man er tilkendt fleksjob af det offentlige system.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som har arbejdet på kontor kombineret med kørsel, blev delvist sygemeldt den 23/8 2022 på grund af dårlig skulder og nakke. Under sygemeldingen arbejdede klager 15 timer ugentligt. Fra den 16/11 2022 var klager i fastholdelsesforløb i samme virksomhed. Klager ansøgte om dækning ved tab af erhvervsevne den 29/11 2022. Klager blev tilkendt fastholdelsesfleksjob pr. 1/3 2024. Han blev herefter ansat i fleksjob i samme virksomhed med en ugentlig arbejdstid på 15 timer. Der blev aftalt skånehensyn i form af ingen kørsel og hjemmearbejde i størst muligt omfang. Selskabet ydede midlertidig dækning fra den 1/12 2022 til 1/3 2024, hvor selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat med halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en generel vurdering af klagers erhvervsevne pr. 1/3 2024. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter den 1/3 2024. Nævnet fandt, at sagens lægelige oplysninger ikke understøttede, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til hans skånehensyn. Nævnet lagde vægt på, at klagers helbredstilstand hovedsageligt var præget af mangeårige smerter i højre skulder. Det fremgik af speciallægeerklæring af 24/2 2024, at klager havde gener i begge skuldre i form af nedsat bevægelighed og smerter, som var værst på højre skulder. Der var ikke muskelsvind. Det fremgik af statusattest af 27/1 2023, at der intet nyt var i hans situation bortset fra, at han efterhånden havde svært ved at leve med smerterne. Nævnet henså til, at klager ikke havde et dagligt forbrug af smertestillende medicin, og at der ikke havde været afprøvet medicinsk behandling i forbindelse med forløb på smertecenter. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde skånehensyn i form af ikke skulderbelastende arbejde, nedsat arbejdstid, færre fremmødedag, behov for pauser og behov for hæve/sænke bord, samt at der i klagers fastholdelsesfleksjob specifikt var aftalt skånehensyn i form af ingen kørsel samt hjemmearbejde i størst mulige omfang. Nævnet lagde tillige vægt på, at klager ved en forøgelse af sin arbejdstid til mindst halv tid ville kunne tjene mere end halvdelen af sin dækningsgivende løn. Nævnet bemærkede, at tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv kunne begrunde en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat til under halvdelen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SKULDER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …