Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter fleksjob og hjernerystelse

Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse i 2020. Hun havde gennem årene reduceret sin arbejdstid gradvist og var til sidst tilkendt fastholdelsesfleksjob. Selskabet ydede midlertidig dækning frem til medio 2024, hvorefter man vurderede hendes generelle erhvervsevne til ikke at være nedsat med mindst halvdelen, som kræves for fortsat udbetaling. Nævnet gav selskabet medhold. Afgørende var, at klager ikke havde bevist en varig nedsættelse af den generelle erhvervsevne med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at hun tidligere havde kunnet arbejde over halv tid i en længere periode, og at de skånehensyn, hun havde, ikke i sig selv udelukkede halv tids arbejde. En senere nedsættelse af arbejdstiden blev ikke anset for begrundet i en forværring af helbredet, men snarere andre forhold. Sagen illustrerer, at det ved erhvervsevnetabssager er kunden, der skal dokumentere en varig og tilstrækkelig stor nedsættelse af den generelle erhvervsevne, og at midlertidige eller skiftende arbejdstidsreduktioner ikke automatisk opfylder dette krav. Det er vigtigt at sikre, at lægelig dokumentation klart understøtter en sammenhæng mellem helbredsforværring og reduceret arbejdsevne, hvis man ønsker fortsat dækning efter en overgangsperiode.