Afslag på erhvervsevnetab ved fleksjob efter ADHD og stress
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · adhd · autisme · skånehensyn · bevisbyrde
Hvad sagen handlede om
Klager blev sygemeldt på grund af ADHD, stress og autistisk udbrændthed og søgte om dækning for tab af erhvervsevne. Hun arbejdede efterfølgende nedsat tid og blev senere tilkendt fastholdelsesfleksjob med 15 timer om ugen. Selskabet afviste dækning, fordi hverken hendes midlertidige eller generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter karensperiodens udløb. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist den nødvendige nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde arbejdet fuld tid trods de samme udfordringer, uden dengang at være diagnosticeret, og at hun i en periode efter sygemeldingen faktisk arbejdede 18-20 timer ugentligt. De konkrete skånehensyn, herunder nedsat arbejdstid og strukturerede opgaver, blev ikke i sig selv anset for at udelukke, at hun kunne arbejde halv tid. Nævnet bemærkede desuden, at gener i vid udstrækning byggede på klagers egne oplysninger, og at en fleksjobtilkendelse ikke i sig selv beviser nedsat erhvervsevne. Selskabet fik medhold.
Sagen viser, at det afgørende for dækning ikke er diagnosen i sig selv, men den faktiske og dokumenterede indvirkning på arbejdsevnen. Tidligere fuldtidsarbejde med de samme grundlæggende udfordringer kan tale imod, at en nyligt konstateret nedsat erhvervsevne er tilstrækkeligt dokumenteret, og subjektive symptombeskrivelser vejer mindre end objektiv, tidsnær dokumentation.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager blev sygemeldt den 26/7 2023 grundet ADHD, stress og autistisk udbrændthed. Klager var fuldt sygemeldt frem til den 28/7 2023. Hun arbejdede herefter mellem 9-23 timer ugentligt. Klager anmeldte tab af erhvervsevne den 19/12 2023. Klager blev tilkendt fastholdelsesfleksjob pr. 1/10 2024 med en ugentlig arbejdstid på 15 timer - fordelt på 3 dage. Selskabet afviste at yde dækning med henvisning til, at hverken klagers midlertidige eller generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter udløbet af karensperioden den 1/11 2023. Klager ønskede dækning for tab af erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes erhvervsevne af helbredsmæssige årsager var nedsat med halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn og den rette fordeling af arbejdstimerne ikke var i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde bl.a. vægt, at klager havde fået stillet diagnoserne ADHD og autisme, og at hun havde symptomer i form af hurtig overstimulation (lys, lyd, stemninger, lugt, smag mm), hvilket resulterede i hurtig udtrætning. Hvis det stod på i længere tid, fik hun symptomer på stress. Det fremgik af sagens akter, at klager ikke ønskede at tage ADHD medicin, da det ikke var der hendes udfordringer lå. Nævnet lagde også vægt på karakteren af klagers skånehensyn i form af nedsat arbejdstid, 2 restitutionsdage om ugen, indlagte pauser, mulighed for at trække sig i løbet af dagen, afgrænsede og strukturerede opgaver, ikke udsættes for et stressende eller støjfyldt arbejdsmiljø, og undgå opgaver med mange personkontakter. Disse skånehensyn tilsagde ikke i sig selv, at klager ikke skulle kunne arbejde halv tid. Nævnet lagde videre vægt på, at klager gennem mange år havde lidt af ADHD og autisme - uden at være diagnosticeret herfor - og at hun havde været i stand til at arbejde fuld tid trods disse lidelser. Nævnet bemærkede, at klager efter sin sygemelding grundet stress og autistisk udbrændthed genoptog arbejdet delvist, og at hun havde været i stand til at arbejde 18-20 timer ugentligt i en længere periode. Nævnet henså til, at den ene restitutionsdag var placeret om fredagen, og at klager tidligere havde arbejdet 4 dage om ugen. Nævnet bemærkede, at omfanget af klagers symptomer og gener i høj grad var baseret på hendes subjektive angivelser. Nævnet bemærkede videre, at tilkendelsen af fleksjob ikke i sig selv begrundede en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat til under halvdelen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …