Stop for erhvervsevnetabsdækning efter hjerneskade og flexjob

Sagen handlede om en klager, der efter en alvorlig arbejdsulykke fik en traumatisk hjerneskade og efterfølgende blev delvist sygemeldt. Selskabet stoppede udbetalingerne fra forsikringens fagrelaterede dækning, da man vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet var enig i, at selskabet efter en vis periode kunne overgå fra en fagrelateret vurdering til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Men nævnet fandt, at klagers generelle erhvervsevne faktisk var varigt nedsat med halvdelen på det tidspunkt, hvor udbetalingerne stoppede. Der blev lagt vægt på klagers betydelige kognitive symptomer efter hovedtraumet samt de omfattende skånehensyn, han havde brug for på arbejdet, herunder nedsat arbejdstid, ekstra pauser og hjælp fra kolleger. At klager i en periode havde presset sig selv til at arbejde op til 24 timer om ugen, blev ikke anset som udtryk for hans reelle arbejdsevne, da der var lægelig og kommunal dokumentation for, at dette var uholdbart. Klager fik derfor medhold i at få fortsat dækning. Sagen viser, at det afgørende er den faktiske og realistiske arbejdsevne, ikke midlertidige og uholdbare arbejdsindsatser, når erhvervsevnetab skal vurderes.