Afslag på erhvervsevnetab efter hjernerystelse og sygemelding
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · generel erhvervsevne · skånehensyn · seniorpension · speciallægeerklæring
Hvad sagen handlede om
Klager fik en hjernerystelse og var derefter i en længere periode delvist sygemeldt fra sit kontorarbejde, inden hun senere blev fuldt sygemeldt og til sidst opsagt. Hun søgte om dækning for tab af erhvervsevne fra en bestemt dato, men selskabet afviste, fordi hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter selskabets vurdering ikke var nedsat med mindst halvdelen.
Nævnet fandt, at klagers tilstand på det relevante tidspunkt havde stabiliseret sig så meget, at der kunne foretages en vurdering af et eventuelt varigt erhvervsevnetab i forhold til hendes generelle erhvervsevne. Klager kunne ikke bevise, at hun med rette skånehensyn ikke ville kunne arbejde mere end halvdelen af, hvad der er sædvanligt. Der blev lagt vægt på, at klager tidligere havde arbejdet over halvtid i en længere periode, at der ikke var beskrevet nye lægelige fund, der kunne forklare en forværring, og at oplysningerne om hendes symptomer i høj grad byggede på hendes egne angivelser uden en egentlig arbejdsprøvning. Tilkendelse af seniorpension ændrede ikke på denne vurdering.
Sagen viser, at en tilkendt offentlig ydelse som seniorpension ikke automatisk medfører ret til privat erhvervsevnetabsdækning, og at objektive lægelige og funktionelle oplysninger vægter tungt i vurderingen.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning ved tab af erhvervsevne. Klager - som havde arbejdet på kontor - fik en hjernerystelse den 10/10 2021. Hun var sygemeldt i 4-5 uger, hvorefter hun genoptog arbejdet delvist. Fra 3/2 2022 og frem til 7/3 2022 arbejdede hun 29-32 timer om ugen. Fra 8/3 2022 til 18/7 2022 arbejdede klager på fuld tid. Hun blev indlagt med et anfald af svimmelhed den 18/7 2022. Det blev vurderet, at der formentligt var tale om øresten, som var passeret. Hun var herefter sygemeldt delvis. Hun blev fuldt sygemeldt den 10/9 2022. Hun blev opsagt i november 2022 pr. 31/5 2023. Klager blev tilkendt seniorpension pr. 1/7 2023. Forsikringen gav ret til løbende udbetaling af erhvervsevneforsikring og præmiesikring, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering, var nedsat med mindst 50 procent, og klagers indtjening var nedsat med mindst 10 procent. Selskabet afviste at yde dækning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at klagers generelle helbredsmæssige erhvervsevne ikke havde været nedsat med mindst halvdelen fra den 1/6 2023. Klager ønskede dækning fra den 1/6 2023, og at selskabet indhentede en speciallægeerklæring. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet fandt, at vurderingen skulle foretages i forhold til klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand den 1/6 2023 havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne pr. 1/6 2023 var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn ikke vil være i stand at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet fandt også, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at indhente en speciallægeerklæring. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde skånehensyn i form af få, simple og ikke visuelt eller fysisk krævende arbejdsopgaver i nedsat tempo og rolige omgivelser med mulighed for regelmæssige pauser samt behov for nedsat arbejdstid. Nævnet lagde også vægt på, at klager i perioden fra 3/1 2022 til 18/7 2022 arbejdede over halvtid i sit hidtidige arbejde, og at hun alene opsøgte læge grundet gener fra sin arm i perioden fra 19/10 2021 til 18/7 2022, hvor hun var kortvarigt indlagt med et svimmelhedsanfald. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke efterfølgende var beskrevet nye lægelige forhold, som kunne forklare, hvorfor klager som følge af den lette hjernerystelse i oktober 2021 - havde fået gener i det omfang, som hun beskrev i f.eks. attest af 21/12 2022 fra egen læge og i notat fra samtale den 20/3 2023. Nævnet bemærkede, at klager ikke havde været arbejdsprøvet, og at oplysningerne om klagers symptomer og arbejdsformåen i høj grad var baseret på hendes subjektive angivelser. Nævnet henså til, at klager ikke var i fast smertestillende behandling for hovedpine, og at MR-skanning og øjenundersøgelser havde vist normale forhold. Nævnet bemærkede, at tilkendelse af seniorpension ikke i sig selv gav en formodning for, at erhvervsevnen var nedsat til halvdelen. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, VARIG, SENIORPENSION
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …