Erhvervsevnetab anerkendt efter hjernerystelse og mislykket arbejdsprøvning
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · kognitive symptomer · arbejdsprøvning · hjernerystelse · førtidspension
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om en kvinde, der efter en hjernerystelse fik varige gener som søvnforstyrrelser, hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, lyd- og lysfølsomhed, træthed og hovedpine. Hun forsøgte over lang tid at genoptage sit arbejde og øgede gradvist arbejdstiden, men kunne ikke opretholde et højere niveau og måtte til sidst gå ned i timer igen. Efter to mislykkede forsøg på arbejdsprøvning i andre funktioner blev hun opsagt og senere tilkendt førtidspension. Selskabet havde ydet erhvervsevnetabsdækning i en periode, men stoppede udbetalingen, da hun igen arbejdede mere end halv tid, og afviste senere yderligere dækning. Ankenævnet fandt derimod, at klager havde bevist en nedsættelse af sin generelle erhvervsevne med mindst halvdelen fra det tidspunkt, hvor hendes løn ophørte. Nævnet lagde vægt på den langvarige og mislykkede arbejdsprøvning samt kommunens vurdering af, at der ikke var yderligere behandlingsmuligheder, og at hendes funktionsniveau var stærkt nedsat. Sagen viser, at gentagne og dokumenterede forsøg på at vende tilbage til arbejdsmarkedet kan have stor bevismæssig betydning, når erhvervsevnetab skal vurderes, selv når den forsikrede i perioder har arbejdet betydeligt.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1980'erne og havde arbejdet med kontorarbejde, fik hjernerystelse den 6/3 2021, da hun fik en teltpæl i hovedet. Hun blev sygemeldt samme dag. Hun blev delvist raskmeldt den 9/8 2021 og arbejdede 7,5 time om ugen. Klager øgede løbende arbejdstiden og var i oktober 2021 oppe på 20 timer om ugen. Klager arbejdede i gennemsnit mellem 20 og 32,5 timer om ugen fra oktober 2021 frem til den 19/12 2022, hvor arbejdstiden blev sat ned til 14,5 timer om ugen. Klager var fra den 24/4 2023 til den 12/5 2023 i virksomhedspraktik i en anden afdeling i virksomheden, hvor hun arbejdede 6 timer om ugen. Hun var fra den 15/5 2023 til den 2/6 2023 i en ny virksomhedspraktik hos samme arbejdsgiver i en anden jobfunktion, hvor hun også arbejdede 6 timer om ugen. Hun blev opsagt med lønophør den 31/1 2024 og tilkendt førtidspension pr. 1/2 2024. Klager blev genansat den 1/2 2024 med 4 timer om ugen. Selskabet ydede dækning til klagers arbejdsgiver fra den 1/7 2021 til den 31/10 2021, hvorefter selskabet stoppede udbetalingerne, da klager igen arbejdede mere end halv tid. Selskabet afviste at yde yderligere erhvervsevnetabsdækning. Klager ønskede dækning fra den 1/2 2024, hvor hun havde lønophør. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen efter den 1/2 2024. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager led af en række gener efter en hjernerystelse i form af blandt andet søvnforstyrrelse, nedsat hukommelse, koncentration og opmærksomhed, lyd- og lysfølsom, træthed, hurtig udtrætbarhed, svimmelhed, hovedpine og kvalme. Det var nævnets opfattelse af disse gener tilsagde, at klager ikke længere var i stand til at arbejde mere end 50 procent. Nævnet lagde også vægt på, at klager sås at være relevant udredt og omfattende behandlet, uden at det havde ført til en bedring af hendes funktionsniveau. Nævnet lagde også vægt på, at klager, efter at hun genoptog sit arbejde, over en længere periode fra oktober 2021 til december 2022 forsøgte at øge sin arbejdstid, hvor hun arbejdede mellem 20 og 32,5 timer om ugen, hvilket hun imidlertid ikke var i stand til at opretholde, hvorfor arbejdstiden blev sat ned til 14,5 time om ugen, at klager herefter af to omgange blev afprøvet i andre funktioner i virksomheden med 6 timer om ugen, hvorefter klager blev opsagt. Nævnet bemærkede, at kommunen havde vurderet, at der ikke var yderligere behandlingsmuligheder, og at klagers funktionsniveau var nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv selv på særlige vilkår. Klager medhold.
Resultat
KLAGER MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FØRTIDSPENSION, KOGNITIVE SYMPTOMER, ARBEJDSPRØVNING
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …