Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Kun forholdsmæssig erstatning for totalskadet bil brugt af hjemmeboende teenager

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103438Medhold til selskabet
Selskab
GF Forsikring
Emne
Bilforsikring alle sager af denne type
Stikord
urigtige oplysninger · ejer/bruger · forholdsmæssig erstatning · kaskoforsikring · rådgivning · bevis

Hvad sagen handlede om

En bilejer klagede over, at selskabet kun ville udbetale forholdsmæssig erstatning for en totalskadet bil efter et uheld, hvor den hjemmeboende teenager var fører. Selskabet mente, at barnet reelt var fast bruger af bilen, og at dette burde have været oplyst ved tegningen, da det ville have givet en anden præmie. Selskabet henviste til flere forhold, blandt andet at barnet selv havde omtalt bilen som sin egen til politi og taksator, havde korresponderet med sælgeren som køber, og havde postet et billede af bilen på sociale medier. Klageren bestred dette og mente, at det var ham, der brugte og betalte for bilen, og at selskabets rådgivning ved tegningen ikke havde afklaret brugerforholdene korrekt. Ankenævnet fandt, at selskabet havde godtgjort, at barnet var bruger af bilen, og at dette burde have været oplyst, da præmien beregnes efter brugerens risikoprofil. Undladelsen blev anset for groft uagtsom. Klageren kunne ikke bevise, at han var blevet fejlrådgivet ved tegningen. Selskabet fik derfor medhold i at anvende forholdsmæssig erstatning. Sagen viser, at det er vigtigt at oplyse korrekt om, hvem der reelt bruger bilen, da forkerte oplysninger kan medføre nedsat erstatning ved skade.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over prorata erstatning for totalskadet bil. Klagers hjemmeboende barn var involveret i et færdselsuheld. Bilen blev totalskadet. Selskabet tilkendegav at ville erstatte bilen forholdsmæssigt, når skyldfordelingen var endeligt fastlagt, med henvisning til at barnet var fast bruger af bilen. Selskabet anførte, at barnet var fører af bilen ved uheldet, at barnet havde udtalt til politiet og taksatoren, at det var barnets bil, at barnets korrespondance med sælger af bilen gav indtryk af, at det var barnet, der skulle købe bilen, at bilen var købt som afløser for en anden bil, der på Facebook var solgt af barnet, at barnet kort efter købet af sagens bil postede et fotografi af bilen som coverbillede på Facebook, og at klager på skadestidspunktet havde forsikret 3 andre biler. Selskabet anførte, at selskabet ikke havde fejlrådgivet klager ved indtegningen. Klager anførte, at barnet ikke havde læst eller underskrevet politiets afhøringsrapport, at selskabet ikke havde beviser på, at barnet havde omtalt bilen som "min bil" til taksatoren, at barnet kommunikerede med sælger af bilen på vegne af klager, at det var klager, der kørte bilen på værksted og betalte afgifter og værkstedsregninger, at købesummen for den tidligere bil gik ind på klagers konto, og at klager også betalte sagens bil via sin egen konto, at barnet omtalte bilen som "min bil", fordi barnet havde en stærk tilknytning til bilen, at det var kritisabelt, at taksatoren kontaktede barnet, at nøglerne til bilen var opbevaret utilgængeligt for barnet, hvilket talte mod en daglig brug af bilen, og at der ikke var fremlagt dokumentation for, at barnet skulle have brugt bilen væsentligt udover på uheldstidspunktet. Klager anførte, at bilen var forsikret efter råd fra selskabets kunderådgivning. Nævnet fandt, at selskabet havde godtgjort, at barnet var bruger af bilen, og at selskabet ville have opkrævet en højere præmie, hvis de rette brugerforhold var blevet oplyst til selskabet. Efter nævnets opfattelse var det almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring blev beregnet ud fra brugerens risikooplysninger, hvorfor klager burde have oplyst, at barnet var bruger af bilen. Nævnet fandt, at undladelsen heraf kunne tilregnes klager som groft uagtsomt. Spørgsmålet var herefter, om selskabet ved tegningen havde ydet fejlrådgivning eller været bekendt med, at barnet skulle være bruger af bilen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at klager ved tegningen af bilforsikringen havde givet selskabet sådanne oplysninger om barnets brug af bilen, at selskabet på den baggrund skulle have oprettet forsikringen med barnet som bruger. Klager havde ikke bevist, at han var blevet fejlrådgivet ved tegningen af bilforsikringen. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde tilkendegivet at ville opgøre erstatningen forholdsmæssigt. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

URIGTIGE OPLYSNINGER, DOKUMENTATION, AUTOFORSIKRING, KASKOFORSIKRING, EJER/BRUGER, FÆRDSELSSKADE, RÅDGIVNING, BEVIS, FORHOLDSMÆSSIG ERSTATNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne