Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af udbetaling ved fleksjob efter stress og colitis ulcerosa

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103343Medhold til selskabet
Selskab
Danica Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · varighedsvurdering · stress · forsikringsbetingelser

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en kvinde, der efter en sygemelding med arbejdsrelateret stress fik udbetalt midlertidige ydelser fra sin pensionsforsikring på grund af nedsat erhvervsevne. Hun led også af tarmsygdommen colitis ulcerosa og migræne. Efter flere år med praktikforløb og deltidsarbejde blev hun bevilget et midlertidigt fleksjob på 12 timer om ugen. Selskabet stoppede herefter udbetalingerne, fordi det vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvilket er kravet for varig dækning. Ankenævnet var enig i, at selskabet med rette kunne gå fra en vurdering af midlertidig arbejdsudygtighed til en vurdering af den generelle, varige erhvervsevne, da hendes tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet lagde vægt på, at hendes skånehensyn, selvom de var reelle, ikke i tilstrækkelig grad viste, at hun ikke kunne arbejde halv tid i et andet job end det, der havde udløst stress. Der blev også lagt vægt på, at hun tidligere havde kunnet gennemføre en uddannelse og arbejde fuld tid trods sine kroniske sygdomme. Nævnet bemærkede desuden, at bevilling af fleksjob ikke automatisk betyder, at erhvervsevnen er nedsat med mere end halvdelen efter forsikringsbetingelserne. Sagen viser, at der stilles selvstændige krav til bevis for varigt erhvervsevnetab, selv når kommunen har vurderet, at man kun kan arbejde på nedsat tid.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat udbetaling pr. 1/5 2023. Klager - som blev født i 1980erne og var bacheloruddannet - blev den 5/11 2018 sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Klager led i forvejen af tarmsygdommen colitis ulcerosa og migræne. Klager arbejdede i praktik 1 fra juni 2020 til marts 2021 ca. 10 timer pr. uge. Klager var kortvarigt raskmeldt i kommunen fra den 1/5 til den 12/5 2021, idet hun blev ansat i et job inden for hendes uddannelsesområde på 19,5 timer pr. uge. Klager blev opsagt den 1/6 2021. Klager startede den 16/11 2021 i praktik 2, hvor hun endte med at arbejde 12 timer pr. uge. Klager blev pr. 30/1 2023 bevilliget midlertidigt fleksjob på 12 timer pr. uge i praktik 2 i en periode på 5 år. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser fra den 5/2 2019 til den 1/5 2023, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/5 2023 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet klagers tilstand havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager blev sygemeldt den 5/11 2018, og at hun pr. 30/1 2023 blev bevilliget fleksjob. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klagers generelle erhvervsevne pr. 1/5 2023 ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager led af belastningsreaktion, tarmsygdommen colitis ulcerosa og hovedpine/migræneanfald. Som følge heraf havde klager skånehensyn i form af behov for nedsat arbejdstid, fleksibilitet - herunder i forhold til opblussen af symptomer -, veksling mellem komplekse og enkle opgaver, forudsigelige, enkle og overskuelige arbejdsopgaver, trygt og roligt arbejdsmiljø uden tidspres og ansvar. Klagers gener og skånehensyn understøttede efter nævnets vurdering ikke i tilstrækkelig grad, at klager pr. 1/5 2023 ikke kunne arbejde halv tid. Nævnet lagde også vægt på, at klager havde lidt af både migræneanfald og tarmsygdommen i mange år, og at klager trods diagnoser havde været i stand til at tage en mellemlang uddannelse og arbejde fuld tid. Nævnet lagde også vægt på, at klager blev sygemeldt den 5/11 2018 med arbejdsrelateret stress, og at nævnet ikke havde grundlag for at antage, at klager ville opleve tilsvarende stressbelastning i andre jobs. Nævnet henså til, at der i sagens bilag var beskrevet private forhold - herunder vedrørende koordinering i hjemmet - som belastede klager. Nævnet bemærkede, at tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv begrundede en formodning for, at klagers erhvervsevne er nedsat til under halvdelen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, FORSIKRINGSBETINGELSER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne