Stop af erhvervsevnetabsydelse efter hjernerystelse og fleksjob

Sagen handlede om en klager med fagspecifik dækning ved tab af erhvervsevne, der blev sygemeldt efter en hjernerystelse. Klager forsøgte at genoptage arbejdet i reduceret omfang, blev senere opsagt og deltog i praktikforløb, hvor han ikke kunne øge arbejdstiden nævneværdigt, hvorefter han fik tilkendt fleksjob. Selskabet havde udbetalt erhvervsevnetabsydelser i flere år, men stoppede udbetalingen med henvisning til, at klagers fagspecifikke erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet pegede på, at klager tidligere havde arbejdet flere timer, og at opsigelsen ikke skyldtes helbredsmæssige forhold. Nævnet lagde derimod vægt på klagers betydelige kognitive problemer, det væsentligt nedsatte funktionsniveau i eget fag, herunder behov for skånehensyn som begrænset skærmarbejde, samt resultaterne af praktikforløbene, hvor arbejdstiden ikke kunne øges væsentligt. På den baggrund fandt nævnet, at klagers fagspecifikke erhvervsevne fortsat var nedsat, og selskabet skulle genoptage udbetalingen. Sagen viser, at konkrete forhold som arbejdsprøvning og skånehensyn vejer tungt i vurderingen af fagspecifik erhvervsevnetab, uafhængigt af tidligere arbejdsindsats.