Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter blodprop i hjertet trods fleksjob
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · bevisbyrde · dokumentation · afslag
Hvad sagen handlede om
Klageren havde fået en blodprop i hjertet i 2019 og var siden i fleksjob med nedsat arbejdstid. Han modtog erhvervsevnetabsdækning fra selskabet, men fik i 2025 afslag på fortsat udbetaling, fordi selskabet vurderede, at hans erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger kun beskrev begrænsede objektive fund, og at klagerens angivelser om sit funktionsniveau i høj grad var subjektive. Der var ikke lægelig dokumentation for, at han ikke skulle kunne arbejde halv tid i et job med de rette skånehensyn, som nedsat arbejdstid, fleksible mødetider og mulighed for hjemmearbejde. En undersøgelse viste, at klagerens træthed ikke kunne forklares af hjertesygdommen. Nævnet bemærkede desuden, at klageren allerede arbejdede tæt på halv tid, og at en mindre krævende stilling sandsynligvis ville gøre det muligt for ham at arbejde over halv tid. Selskabet fik derfor medhold i at stoppe udbetalingerne. Sagen illustrerer, at det ved erhvervsevnetabsforsikringer er afgørende med objektiv lægelig dokumentation for funktionsnedsættelsen, og at skånehensyn på arbejdspladsen ikke automatisk betyder, at erhvervsevnen er nedsat nok til fortsat dækning.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1960'erne, havde en håndværksmæssig uddannelse og udførte kontorarbejde, blev sygemeldt i juli 2019 på grund af en blodprop i hjertet. Han fik foretaget en stentanlæggelse og led af nedsat hjertepumpefunktion. Klager havde efterfølgende lidt af hurtig udtrætning. Klager genoptog arbejdet med 6 timer om ugen i august 2019. Klager øgede løbende arbejdsmængden, og i 2020 arbejdede han de fleste uger 22 timer, men der var også uger, hvor han arbejdede 14-15 timer. I 2021 svingede timetallet mellem 15 og 22 timer med enkelte uger med 7 timer. Klager blev pr. 9/6 2021 tilkendt fleksjob og pr. 1/11 2021 godkendte kommunens klagers ansættelse i fastholdelsesfleksjob på 22 timer om ugen med en effektiv arbejdstid på 16 timer om ugen. Det fremgik af klagers lønsedler fra august og september 2024, at han arbejdede 65 timer om måneden, svarende til 15 timer om ugen. Selskabet ydede dækning fra den 9/11 2021 til den 28/2 2025, hvor selskabet vurderede, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne ikke længere var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at der i sagens lægelige oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund, at klagers funktionsniveau var baseret på hans subjektive angivelser, og at sagens lægelige oplysninger efter nævnets vurdering ikke understøttede, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på halv tid. Klagers skånehensyn - i form af blandt andet nedsat arbejdstid, fleksible mødetider og opgaver, støttende kolleger som kan tage over på klagers opgaver, mulighed for hjemmearbejde, og mulighed for at trække sig til rolige områder i løbet af arbejdsdagen - tilsagde ikke i sig selv, at han ikke ville kunne arbejde halv tid i en jobfunktion, hvor der blev taget hensyn til hans skånebehov. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ved undersøgelse på Klinik for Hjertesygdomme den 24/10 2024 kun var beskrevet gener i form af træthed og ingen kardielle symptomer, og at det var læges vurdering, at trætheden umiddelbart ikke kunne forklares af det kardielle. Nævnet lagde også vægt på, at klager arbejdede 15 timer om ugen i sin hidtidige stilling, at det fremgik af de kommunale akter, at der var tale om en arbejdsplads med "mange bolde i luften og differentierede opgaver", og at det - sammenholdt med klagers titel - måtte lægges til grund, at der var tale om en stilling, som var krævende i en vis grad. Nævnet bemærkede, at klager ville arbejde over halv tid, hvis han blot var i stand til at øge sin arbejdstid med nogle få timer, hvilket efter nævnets opfattelse ikke var usandsynligt, hvis klager arbejdede i en mindre krævende stilling. Selskab medhold
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, BLODPROP, SYGDOM
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …