Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter blodprop i hjertet trods fleksjob
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · bevisbyrde · dokumentation · afslag
Hvad sagen handlede om
Klageren havde fået en blodprop i hjertet i 2019 og var siden i fleksjob med nedsat arbejdstid. Han modtog erhvervsevnetabsdækning fra selskabet, men fik i 2025 afslag på fortsat udbetaling, fordi selskabet vurderede, at hans erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger kun beskrev begrænsede objektive fund, og at klagerens angivelser om sit funktionsniveau i høj grad var subjektive. Der var ikke lægelig dokumentation for, at han ikke skulle kunne arbejde halv tid i et job med de rette skånehensyn, som nedsat arbejdstid, fleksible mødetider og mulighed for hjemmearbejde. En undersøgelse viste, at klagerens træthed ikke kunne forklares af hjertesygdommen. Nævnet bemærkede desuden, at klageren allerede arbejdede tæt på halv tid, og at en mindre krævende stilling sandsynligvis ville gøre det muligt for ham at arbejde over halv tid. Selskabet fik derfor medhold i at stoppe udbetalingerne. Sagen illustrerer, at det ved erhvervsevnetabsforsikringer er afgørende med objektiv lægelig dokumentation for funktionsnedsættelsen, og at skånehensyn på arbejdspladsen ikke automatisk betyder, at erhvervsevnen er nedsat nok til fortsat dækning.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1960'erne, havde en håndværksmæssig uddannelse og udførte kontorarbejde, blev sygemeldt i juli 2019 på grund af en blodprop i hjertet. Han fik foretaget en stentanlæggelse og led af nedsat hjertepumpefunktion. Klager havde efterfølgende lidt af hurtig udtrætning. Klager genoptog arbejdet med 6 timer om ugen i august 2019. Klager øgede løbende arbejdsmængden, og i 2020 arbejdede han de fleste uger 22 timer, men der var også uger, hvor han arbejdede 14-15 timer. I 2021 svingede timetallet mellem 15 og 22 timer med enkelte uger med 7 timer. Klager blev pr. 9/6 2021 tilkendt fleksjob og pr. 1/11 2021 godkendte kommunens klagers ansættelse i fastholdelsesfleksjob på 22 timer om ugen med en effektiv arbejdstid på 16 timer om ugen. Det fremgik af klagers lønsedler fra august og september 2024, at han arbejdede 65 timer om måneden, svarende til 15 timer om ugen. Selskabet ydede dækning fra den 9/11 2021 til den 28/2 2025, hvor selskabet vurderede, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne ikke længere var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede fortsat dækning. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at der i sagens lægelige oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund, at klagers funktionsniveau var baseret på hans subjektive angivelser, og at sagens lægelige oplysninger efter nævnets vurdering ikke understøttede, at klager ikke skulle være i stand til at varetage et relevant erhverv på halv tid. Klagers skånehensyn - i form af blandt andet nedsat arbejdstid, fleksible mødetider og opgaver, støttende kolleger som kan tage over på klagers opgaver, mulighed for hjemmearbejde, og mulighed for at trække sig til rolige områder i løbet af arbejdsdagen - tilsagde ikke i sig selv, at han ikke ville kunne arbejde halv tid i en jobfunktion, hvor der blev taget hensyn til hans skånebehov. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ved undersøgelse på Klinik for Hjertesygdomme den 24/10 2024 kun var beskrevet gener i form af træthed og ingen kardielle symptomer, og at det var læges vurdering, at trætheden umiddelbart ikke kunne forklares af det kardielle. Nævnet lagde også vægt på, at klager arbejdede 15 timer om ugen i sin hidtidige stilling, at det fremgik af de kommunale akter, at der var tale om en arbejdsplads med "mange bolde i luften og differentierede opgaver", og at det - sammenholdt med klagers titel - måtte lægges til grund, at der var tale om en stilling, som var krævende i en vis grad. Nævnet bemærkede, at klager ville arbejde over halv tid, hvis han blot var i stand til at øge sin arbejdstid med nogle få timer, hvilket efter nævnets opfattelse ikke var usandsynligt, hvis klager arbejdede i en mindre krævende stilling. Selskab medhold
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, BLODPROP, SYGDOM
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …