Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om mengrad efter faldskade afvist fra behandling i nævnet

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103236Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Topdanmark
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Stikord
mengrad · årsagssammenhæng · bevis · arbejdsskade

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om fastsættelse af mengrad efter en faldskade, hvor klager slog halebenet og fik gener i ryg og nakke. I arbejdsskadesagen blev mengraden fastsat til 12 procent, mens Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i ulykkesforsikringssagen kun fastsatte mengraden til 5 procent efter forelæggelse fra selskabet. Klager mente, at mengraden burde følge arbejdsskadesagens vurdering på 12 procent og henviste til en ekstern rådgivers vurdering af mentabellen. Selskabet fastholdt, at AES's vurdering stemte overens med den lægelige dokumentation, og at kun nakkegener var dokumenteret. Nævnet fandt, at det ikke på skriftligt grundlag var muligt at afgøre, hvem der havde ret, fordi det krævede yderligere bevisførelse som partsforklaringer og vidneafhøringer, samt eventuel forelæggelse for Retslægerådet. Da en sådan bevisførelse ikke kunne finde sted for nævnet, blev sagen afvist i henhold til nævnets vedtægter. Nævnet bemærkede desuden, at AES's vurdering af dokumentationen for straks- og brosymptomer ikke fuldt ud stemte med det fremlagte materiale. Sagen viser, at nævnet kan afvise at tage stilling til komplicerede medicinske årsagsspørgsmål, hvor der er behov for mere omfattende bevisførelse, og at sådanne tvister i stedet må afgøres ved domstolene.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over fastsættelse af mengrad. Klager anmeldte, at han den 4/2 2020 faldt ned på halebenet og fik jag op igennem ryggen og nakken. Klager fik i arbejdsskadesagen tilkendt en mengrad på 12 procent. Selskabet forelagde ulykkessagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fastsatte mengraden til 5 procent. AES fastholdt vurderingen efter klager havde anmodet om genvurdering og havde henvist til dokumentation for straks og brosymptomer ift. en række gener. Klager krævede i overensstemmelse med afgørelsen i arbejdsskadesagen, at mengraden blev fastsat til 12 procent og anførte, at en ekstern rådgiver vurderede, at klagers mengrad kunne fastsættes efter "Nakke: B.1.1.3. - Hjerne: A.4.1.2. og Bækken B.3.1" i mentabellen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Selskabet anførte, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse stemte overens med den dokumentation, som var beskrevet hos klagers læge, og at der alene var dokumenteret et forløb med symptomer fra nakken. Nævnet fandt, at det på skriftligt grundlag ikke var muligt at vurdere, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der var i sagen. Det ville kræve en bevisførelse - herunder partsforklaringer, vidneafhøringer og forelæggelse af sagen for Retslægerådet - der ikke kunne ske for nævnet. I givet fald måtte bevisførelsen ske ved domstolene. Det følger af nævnets vedtægter xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet derfor måtte afvise at afgøre sagen. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering af i hvilket omfang de fremlagte lægelige bilag mv. beviste straks- og brosymptomer efter nævnets opfattelse ikke var fuldt ud forenelig med indholdet af det fremlagte materiale. Sag afvist.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, ÅRSAGSSAMMENHÆNG, MENGRAD, DOKUMENTATION, BEVIS

Kilde

Flere sager om samme emne