Stop af erhvervsevnetabsdækning efter hjerneblødning og førtidspension

Sagen omhandlede en klager, der efter et fald og en hjerneblødning fik varige kognitive gener, høretab og nedsat lugte- og smagssans. Klager blev senere opsagt fra sit arbejde og tilkendt førtidspension. Selskabet havde ydet midlertidig erhvervsevnetabsdækning, men vurderede efterfølgende, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede udbetalingen samt krævede fejlagtigt udbetalte beløb tilbagebetalt. Ankenævnet gav selskabet medhold. Nævnet lagde vægt på lægelige oplysninger, der beskrev klagers kognitive vanskeligheder som lette til moderate, og at en neurologisk undersøgelse var normal. Der blev også lagt vægt på oplysninger om et periodisk stort alkoholforbrug, som ifølge nævnet kunne have en betydelig negativ indvirkning på kognitive gener og træthed, og som ifølge forsikringsbetingelserne kunne udelukke ret til udbetaling. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab baseres på en samlet, konkret lægelig og faktuel bedømmelse, og at forhold som misbrug og private omstændigheder kan indgå i vurderingen. Den understreger også, at selskaber kan kræve fejlagtigt udbetalte ydelser tilbagebetalt, hvis grundlaget for udbetalingen ikke længere er til stede.