Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter rygskade ved arbejdsuheld
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · arbejdsskade · rygskade · fleksjob · generel erhvervsevne
Hvad sagen handlede om
Klager kom til skade med ryggen ved et arbejdsuheld og var herefter i lang tid sygemeldt, inden han gradvist forsøgte at genoptage arbejde i nedsat omfang og senere gennem flere praktikforløb, hvor arbejdstiden og effektiviteten blev gradvist forsøgt øget. Han blev til sidst visiteret til fleksjob. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men overgik derefter til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet fandt ikke var nedsat med mindst halvdelen, hvorfor videre dækning blev afvist.
Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at gå over til denne vurdering, og at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne på det relevante tidspunkt var helbredsmæssigt nedsat med mindst halvdelen. Der blev lagt vægt på, at de lægelige oplysninger viste begrænsede objektive fund, at en speciallægeerklæring påpegede manglende overensstemmelse mellem skaden, MR-scanningsresultater og de beskrevne symptomer, og at der ikke var konstateret discusdegeneration ved en tidligere scanning trods langvarige gener. Skånehensynene i sig selv ansås ikke for at udelukke, at klager kunne arbejde halv tid.
Sagen illustrerer, at det afgørende for erhvervsevnetabsdækning er en samlet lægelig og funktionel vurdering af den generelle arbejdsevne, og at subjektive smertebeskrivelser uden tilstrækkelig objektiv understøttelse ikke automatisk fører til udbetaling.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født 1980'erne og uddannet inden for handel, var udsat for en arbejdsskade den 29/4 2020, hvor han først ved et løft mærkede et knæk i ryggen og umiddelbart herefter faldt og slog ryggen. Han var sygemeldt frem til den 22/11 2020, hvor han genoptog arbejdet med 6 timer om ugen. Klager var i februar 2021 oppe på 15 timer om ugen. Han blev opsagt med lønophør den 1/3 2021. Klager var i praktikforløb fra den 9/2 2022 til 10/2022, hvor han forsøgte at øge arbejdstiden til 14 timer om ugen, hvilket var for meget for ham, hvorfor arbejdstiden blev sat ned til 10½ time om ugen med 100 procent effektivitet. Han var i et nyt praktikforløb fra den 20/3 2023 til den 15/6 2023, hvor han var i stand til at arbejde 10½ time om ugen med en effektivitet på 40 procent. Klager blev visiteret til fleksjob den 21/8 2023 og startede den 1/9 2023 i fleksjob på 10½ time om ugen hos andet praktiksted. Klager havde oplyst, at hans arbejdstid i fleksjobbet i 2024 blev nedsat til 4 timer om ugen efter en sygemelding fra juni 2024 til november 2024. Selskabet ydede midlertidig dækning fra 1/3 2021 til den 30/6 2021, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet havde været berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var helbredsmæssigt nedsat med halvdelen pr. 1/7 2021, og at han med de rette skånehensyn ikke længere var i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i sagens lægelige og kommunale oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund. Sagens lægelige oplysninger understøttede efter nævnets vurdering ikke i tilstrækkelig grad, at klagers erhvervsevne helbredsmæssigt var nedsat med halvdelen pr. 1/7 2021. Det fremgik af neurologisk speciallægeerklæring af 26/4 2021, at der ikke var overensstemmelse mellem skaden, resultat af MR-skanning og skadelidtes symptomer, og at det specielt var påfaldende, at klager havde langvarige smerter af radikulær karakter uden påvisning af rodaffektion. Nævnet bemærkede videre, at den konstaterede discusdegeneration ved MR-scanning i 2024 var af let karakter, og at der ikke blev konstateret discusdegeneration ved MR-scanning i 2021 på trods af, at klager på dette tidspunkt havde haft gener i omkring 1 år. Nævnet fandt, at klagers skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at han ikke kunne arbejde halv tid. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, RYGSKADE, ARBEJDSSKADE, SMERTER
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …