Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Erhvervsevnetab efter leukæmi og arbejde i fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 103093Medhold til klager
Selskab
Danica Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · kræft · kognitive symptomer · indtjeningsgrundlag

Hvad sagen handlede om

Klager fik afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter en periode med midlertidig dækning i forbindelse med behandling for leukæmi. Selskabet vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen efter en bestemt dato. Klager var i mellemtiden startet i et fastholdelsesfleksjob med reduceret arbejdstid og tilpassede opgaver på grund af varig træthed og koncentrationsbesvær efter sygdommen. Nævnets flertal fandt, at klagers erhvervsevne fortsat var nedsat med mindst halvdelen, da hans skånebehov var fuldt tilgodeset i fleksjobbet, og han ikke kunne øge arbejdstiden yderligere. Flertallet bemærkede desuden, at selskabet ikke havde forklaret, hvilket indtjeningsgrundlag klagers nuværende løn skulle sammenlignes med, og at der efter nævnets praksis skal være tidsmæssig symmetri mellem den nuværende og den tidligere løn. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab skal tage højde for de konkrete skånehensyn og arbejdsforhold, og at selskaber skal redegøre klart for sammenligningsgrundlaget ved beregning af erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1990'erne, blev sygemeldt den 15/9 2022 med akut leukæmi. Han blev straks opstartet i kemoterapi. Han fik foretaget en stamcelletransplantation den 14/2 2023. Klager var på tidspunktet for sygemeldingen i gang med en længere videregående uddannelse og arbejdede i en virksomhed i samme branche. Klager færdiggjorde sin uddannelse under sygemeldingen. Han startede sit arbejde i august 2023 med 1 time om ugen. Han havde i 2024 en ugentlig arbejdstid, som svingede mellem 15 og 21 timer. Klager var pr. 11/3 2025 tilkendt fastholdelsesfleksjob hos sin hidtidige arbejdsgiver med start 1/4 2025, hvor han arbejdede 18 timer om ugen. Klager var ansat i den stilling, som han havde uddannet sig til. Selskabet havde ydet midlertidig dækning fra den 15/12 2022 til den 30/9 2024, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet havde vurderet, ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnets flertal fandt, at klagers generelle erhvervsevne i helbredsmæssig henseende var nedsat med halvdelen efter den 30/9 2024. Flertallet lagde blandt andet vægt på, at klager som følge af behandling mod leukæmi fortsat led af væsentlig træthed og var trætbar. Han havde som følge heraf koncentrationsbesvær, og han havde behov for nedsat arbejdstid og skulle skærmes for støj og afbrydelser, ligesom han skulle tildeles mindre komplicerede opgaver end tidligere. Klagers skånehensyn tilsagde efter flertallets vurdering, at klager ikke ville kunne bestride en passende stilling som eksempelvis associate eller i den stilling, som klager havde uddannet sig til, på halv tid. Flertallet bemærkede, at klager var ansat i et fastholdelsesfleksjob hos sin hidtidige arbejdsgiver. Flertallet havde i den forbindelse lagt vægt på, at klagers skånehensyn var fuldt tilgodeset hos arbejdsgiver, at arbejdstiden var fleksibel, så det kunne matche klagers funktionsevne den pågældende dag, at klager havde mulighed for hjemmearbejde, og at arbejdsopgaverne var tilpasset, så de ikke var så komplekse som tidligere for at tage hensyn til hans nedsatte hukommelse og koncentration. Flertallet lagde til grund, at klager havde afprøvet, om han kunne hæve arbejdstiden over de 18 timer, og at dette havde vist sig ikke at være muligt. Flertallet bemærkede, at selskabet ikke sås at have taget stilling til eller redegjort nærmere for, hvilket indtjeningsgrundlag, som klager efter den 30/9 2024 skulle sammenlignes med ved vurdering af, om klager i sit fastholdelsesfleksjob kunne tjene mindst halvdelen. Flertallet bemærkede i den forbindelse, at klager havde været i den særlige situation, at han havde været ansat i en uddannelsesstilling med henblik på efterfølgende ansættelse i den stilling, som han uddannede sig til, når han havde færdiggjort sin uddannelse, og at det fremgik af forsikringsbetingelserne, at "Den hidtidig indtjening er den pensionsbestemmende løn, som arbejdsgiveren forud for karensperiodens start betaler pensionsbidrag". Det fremgik imidlertid videre af forsikringsbetingelserne, at "Er forsikredes pensionsbestemmende løn forud for karensperiodens start ikke et retvisende udtryk for forsikredes hidtidige indtjening, kan vi beslutte at anvende et andet beløb. Hvis det ikke er muligt at fastsætte den hidtidige indtjening korrekt, fastsætter vi i stedet skønsmæssigt ud fra lønstatistikker den hidtidige indtjening som det, som fuldt erhvervsdygtige personer med tilsvarende erhvervserfaring og uddannelse tjener i samme del af landet." Flertallet bemærkede videre, at det fulgte af nævnets praksis, at der i øvrigt skulle være tidsmæssig symmetri mellem den nuværende løn (i denne sag lønnen i fleksjobbet) og den hidtidige løn, der blev sammenholdt med. Dette kunne i givet fald ske ved at indeksregulere den hidtidige løn, så de to lønningsniveauer, der blev sammenlignet, angik samme tidspunkt/år. Flertallet henviste til sagerne 90403, 97034 og 97618. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, KRÆFT, KOGNITIVE SYMPTOMER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne