Ophør af udbetaling fra erhvervsevnetabsforsikring efter sygemelding

Sagen drejede sig om en klager, der blev sygemeldt med en kombination af smerter, stress og andre symptomer, og som senere fik afslag på fortsat udbetaling fra sin erhvervsevnetabsforsikring. Selskabet havde udbetalt ydelser midlertidigt, men vurderede derefter, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne på det pågældende tidspunkt, og at klageren ikke havde bevist, at erhvervsevnen faktisk var nedsat i det krævede omfang. Der blev lagt vægt på lægelige oplysninger, herunder at klageren havde en depressiv tilstand af lettere grad, ikke opfyldte kriterierne for en funktionel lidelse, og ifølge egen læge ikke var væsentligt begrænset af de fysiske symptomer. Der kunne heller ikke stilles en neurologisk eller reumatologisk diagnose, og generne blev vurderet som stress- og muskelrelaterede. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at kritisere, at forsikringen ved tab af erhvervsevne ophørte, da ordningen overgik til en fripolice. Sagen viser, hvor afgørende de lægelige oplysninger og speciallægeerklæringer er for udfaldet i sager om erhvervsevnetab, og at midlertidige ydelser ikke automatisk fører til varig dækning.