Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter hjernerystelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102992Medhold til selskabet
Selskab
Nordea Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · psykisk lidelse · smerter · midlertidige ydelser · varig nedsættelse

Hvad sagen handlede om

Sagen omhandlede en klager, der efter en hjernerystelse fik varige smerter samt stress og angst, og som i en årrække modtog midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin pensionsordning. Selskabet vurderede efter flere år, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele, og stoppede derfor udbetalingerne. Ankenævnet fandt, at selskabet med rette kunne foretage denne vurdering på det tidspunkt, da klagerens tilstand havde stabiliseret sig, og at klageren ikke havde bevist en varig nedsættelse af den krævede størrelse. Der blev lagt afgørende vægt på lægelige erklæringer, som viste, at klageren fremstod velbefindende og psykisk rolig, og at der ikke var tegn på nerveskader, men snarere muskuloskeletale smerter. Det blev også tillagt betydning, at klageren under et praktikforløb havde vist sig i stand til at arbejde op til 14 timer om ugen, hvilket talte imod, at hun slet ikke kunne udnytte en betydelig del af sin arbejdsevne. Sagen viser, at praktiske erfaringer med arbejdsevne, kombineret med opdaterede lægelige vurderinger, vejer tungt, når nævnet skal tage stilling til, om en forsikret fortsat opfylder betingelserne for udbetaling ved varigt erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat dækning. Klager fik en hjernerystelse og næseseptumdeviation den 9/12 2016. Hun blev sygemeldt den 5/1 2017 med smerter i nakke, hals, arme, hoved og næse, samt stress, angst og tinnitus. Klager blev opsagt den 31/1 2017 og fratrådte pr. 31/5 2017. Fra 13/3 2018 til 14/9 2018 var klager i praktik ved praktiksted 1, hvor hun havde en ugentlig arbejdstid på 6 timer, som løbende blev sat op til 14 timer. Fra 20/11 2018 til 19/2 2019 var klager i et nyt praktikforløb, hvor hun arbejdede mindre end 4 timer ugentligt. Selskabet betalte midlertidige ydelser og gav præmiefritagelse fra 1/4 2017 til 1/12 2023, hvor selskabet vurderede, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med 2/3. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/12 2023 vurderede klagers generelle erhvervsevne, idet klagers gener på dette tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af klagers længerevarende erhvervsevnetab. Nænvet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne pr. 1/12 2023 var varigt nedsat med 2/3, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at tjene 1/3 af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer på samme alder med lignende uddannelse i samme egn. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klagers skånehensyn ikke tilsagde, at klager ikke kunne arbejde 1/3 tid i en relevant funktion på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af psykiatrisk speciallægeerklæring af 8/8 2023, at klager var velbefindende aktuelt, at klager var psykomotorisk rolig, og at der var naturlig psykisk tempo. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af neurologisk speciallægenotat af 25/8 2021, at der ikke var tegn på radiculopati, og at der var tale om muskuloskeletale smerter/myofascielle smerter i skulder og nakkeregionen. I praktikforløb 1 var klager i stand til at arbejde op mod 14 timer ugentligt. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, SMERTER, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne