Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter hjernerystelse

Sagen omhandlede en klager, der efter en hjernerystelse fik varige smerter samt stress og angst, og som i en årrække modtog midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin pensionsordning. Selskabet vurderede efter flere år, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele, og stoppede derfor udbetalingerne. Ankenævnet fandt, at selskabet med rette kunne foretage denne vurdering på det tidspunkt, da klagerens tilstand havde stabiliseret sig, og at klageren ikke havde bevist en varig nedsættelse af den krævede størrelse. Der blev lagt afgørende vægt på lægelige erklæringer, som viste, at klageren fremstod velbefindende og psykisk rolig, og at der ikke var tegn på nerveskader, men snarere muskuloskeletale smerter. Det blev også tillagt betydning, at klageren under et praktikforløb havde vist sig i stand til at arbejde op til 14 timer om ugen, hvilket talte imod, at hun slet ikke kunne udnytte en betydelig del af sin arbejdsevne. Sagen viser, at praktiske erfaringer med arbejdsevne, kombineret med opdaterede lægelige vurderinger, vejer tungt, når nævnet skal tage stilling til, om en forsikret fortsat opfylder betingelserne for udbetaling ved varigt erhvervsevnetab.