Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afvist erhvervsevnetab efter stress, depression og fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102991Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · psykisk lidelse · kognitive symptomer · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Klagen omhandlede afvisning af dækning for erhvervsevnetab hos Velliv fra 1. januar 2025. Klager, en kvinde i 30'erne, blev i 2015 sygemeldt med stress og depression og udviklede senere neurasteni. Hun havde gennemgået forskellige erhvervsforløb, herunder fleksjob og et uddannelsesforløb i revalidering, som hun stoppede i 2024. Selskabet vurderede, at der ikke længere var dokumentation for, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og pegede på en neuropsykologisk speciallægeerklæring samt hendes erhvervsforløb som tegn på bedring. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var beskrevet kognitive dysfunktioner i speciallægeerklæringen, og at hendes skånehensyn ikke udelukkede halvtidsarbejde. Nævnet bemærkede også, at hendes oprindelige stress var relateret til et konkret arbejdspres, og at der ikke var grundlag for at tro, at hun ville opleve samme stress i et andet job med passende skånehensyn. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab kræver objektiv lægelig dokumentation, og at subjektive angivelser af symptomer alene sjældent er tilstrækkelige til at opnå udbetaling fra en forsikring mod erhvervsevnetab.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afvisning af dækning for erhvervsevnetab efter 1/1 2025. Klager, der nu var i 30'erne, blev sygemeldt med stress og depression i 2015. Hun udviklede neurasteni (træthedssyndrom). I 2020 blev hun tilkendt fleksjob 1-4 timer om ugen, og i 2022 blev hun ansat til 10 timer om ugen. I april 2022 frasagde klager sig støttet beskæftigelse, idet hun var ansat 2x8 timer og herunder ønskede at arbejde som selvstændig. I august 2022 anmodede klager om at komme tilbage i fleksjobordningen. I november 2022 startede klager et uddannelsesforløb i revalidering. Uddannelsen indebar undervisningsmoduler fredag-søndag en gang om måneden. I juni 2024 stoppede klager i uddannelsen. Selskabet anførte, at der ikke længere pr. 1/1 2025 var dokumentation for, at klagers generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anførte, at erhvervsforløbet og neuropsykologisk speciallægeerklæring indikerede en bedring. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen pr. 1/1 2025. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at der ikke var beskrevet tegn på kognitive dysfunktioner i neuropsykologisk speciallægeerklæring af 17/1 2024, og at klagers skånehensyn i forhold til timetal, struktur, rytme og forudsigelighed ikke tilsagde, at klager ikke kunne arbejde halv tid. Nævnet bemærkede, at klagers stress var relateret til stort arbejdspres i 2015, og at der ikke var grundlag for at antage, at klager i en anden jobfunktion med passende skånehensyn ville opleve tilsvarende stress. Nævnet lagde videre vægt på, at klagers genere i forhold til træthedssyndromet og hendes arbejdsformåen i høj grad beroede på klagers subjektive angivelser. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PSYKISK LIDELSE, KOGNITIVE SYMPTOMER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne