Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter stress og psykisk belastning
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · stress · adhd · ptsd · midlertidige ydelser · helhedsvurdering
Hvad sagen handlede om
Sagen drejede sig om, hvorvidt klager fortsat havde ret til udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring efter en sygemelding på grund af psykisk belastning, stress og ADHD. Selskabet stoppede udbetalingen med henvisning til, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne ikke længere var nedsat tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at der ved vurderingen af klagers erhvervsevne skulle tages hensyn til hendes uddannelse og tidligere arbejde i en ledelsesfunktion, og at hun derfor ikke kunne sammenlignes med personer uden tilsvarende kompetencer. Nævnet fandt videre, at klagers helbredstilstand endnu ikke var stationær på det tidspunkt, selskabet stoppede udbetalingen, blandt andet fordi klager senere blev diagnosticeret med PTSD og fik tilbudt behandling herfor. Selskabet blev derfor pålagt at fortsætte udbetalingen frem til en senere dato, men nævnet fandt, at klager efter dette tidspunkt ikke havde godtgjort et fortsat erhvervsevnetab. Resultatet blev delvis medhold til klager. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevne skal ske ud fra en helhedsvurdering af helbred, uddannelse og tidligere beskæftigelse, og at et stationært helbred er en forudsætning for, at et selskab kan overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på dækning pr. 1/4 2024. Klager som blev født i 1980'erne og arbejdede i en stilling med ledelsesfunktioner blev sygemeldt den 30/10 2023 med psykisk belastning, herunder stress og ADHD. Klager søgte den 29/2 2024 om udbetaling fra forsikringen. Klager blev opsagt fra sit job og havde lønophør den 31/12 2023. Selskabet afviste dækning den 21/5 2024 og bad klager tage stilling til, hvad der skulle ske med pensionsordningen. Selskabet foretog efterfølgende en ny vurdering af sagen og meddelte den 28/11 2024, at klagers midlertidige erhvervsevne var nedsat med halvdelen fra karensperiodens ophør den 1/2 til den 31/3 2024. Selskabet stoppede ydelserne pr. 1/4 2024 med henvisning til, at klagers helbredsmæssige erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen. Klager videreførte pr. 1/10 2024 sin ordning privat, hvorefter erhvervsevnen skulle være nedsat med 2/3. Nævnet bemærkede, at nævnet i sagerne 93795, 93914, 94278 og 94715 (der angik samme selskab og forsikringsbetingelser) udtalte, at udgangspunktet for vurderingen af den helbredsmæssige erhvervsevne var, at der skulle foretages en helhedsvurdering under hensyn til den forsikredes helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse, som anført i forsikringsbetingelsernes punkt 6.1.1.1.2. Nævnet fandt på den baggrund, at klager med en længerevarende bolig uddannelse og tidligere beskæftigelse i en stilling med ledelsesfunktioner ikke med rimelighed kunne sammenlignes med personer, der udførte arbejde uden brug af nævneværdig uddannelsesmæssige kompetencer. Nævnet fandt, at klagers helbredstilstand pr. 31/3 2024 ikke var stationær i en sådan grad, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne og på den baggrund standse udbetalingen af helbredsbetingede ydelser. Nævnet fandt, at selskabet skulle fortsætte udbetalingen af helbredsbetingede ydelser til klager på midlertidigt grundlag frem til den 1/9 2024. Nævnet fandt, at klager herefter ikke havde godtgjort et dækningsberettigende erhvervsevnetab. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager led af ADHD, periodisk depression og PTSD, og at klager som følge heraf havde en væsentlig funktionsbegrænsning i forhold til hendes hidtidige erhverv i en stilling med ledelsesfunktioner. Klager havde skånehensyn, idet hun var meget følsom og sårbar. Nævnet lagde også vægt på, at en psykolog den 19/8 2024 vurderede, at klager opfyldte kriterierne for PTSD. Det fremgik af journalnotatet, at klager bl.a. oplevede tilbagevendende genoplevelse af traumer, vedvarende symptomer på psykisk alarmberedskab, og stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om traumet. Klager blev på baggrund af lægekonference den 21/8 2024 tilbudt PTSD-behandling. I notat af 11/9 2024 blev det bl.a. anført, at "Pt depression er tæt på recidiveret. Evt. i midt eller slutforløb af PTSD beh." Klager delvist medhold.
Resultat
DELVIS MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, KOGNITIVE SYMPTOMER, MIDLERTIDIGE YDELSER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …