Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsforsikring efter førtidspension for sent anmeldt

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102907Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5
Stikord
erhvervsevnetab · forældelse · psykisk sygdom · indtægtsnedgang · førtidspension

Hvad sagen handlede om

Klager søgte udbetaling fra en erhvervsevnetabsforsikring, som han var omfattet af gennem sin arbejdsgivers pensionsordning. Efter en tvangsindlæggelse i 2016 grundet psykisk sygdom fratrådte klager sin stilling og fik i 2019 bevilliget førtidspension, men ansøgningen til forsikringsselskabet blev først indsendt i slutningen af 2023. Selskabet afviste først med henvisning til urigtige oplysninger, men omgjorde denne afgørelse, da klager beviste, at hans erhvervsevne ikke var nedsat, da ordningen blev oprettet. Herefter afviste selskabet dækning med henvisning til, at kravet var forældet, og at klager ikke havde et indtægtstab efter overgangen til førtidspension. Ankenævnet fandt, at klagers indtjening ikke var nedsat med mindst 10 procent, når man sammenlignede hans fuldtidsomregnede løn med satsen for førtidspension. Nævnet fandt desuden, at kravet var forældet, fordi klager ikke havde godtgjort, at han var ubekendt med sit krav, og at selskabets tidligere sagsbehandling ikke gav ham en berettiget forventning om, at forældelse ikke ville blive gjort gældende. Sagen viser, at det er vigtigt at anmelde krav om udbetaling fra forsikringer i tide, og at en efterfølgende bevilling af offentlig førtidspension kan påvirke, om kravet om nedsat indtægt er opfyldt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på udbetaling fra erhvervsevnetabsforsikring. Klager - som blev født i 1970'erne - blev den 1/3 2016 via sin arbejdsgiver omfattet af en pensionsordning med forsikring ved tab af erhvervsevne. Klager var kandidatstuderende og arbejdede som deltidsmedarbejder. Klager blev den 28/2 2016 tvangsindlagt grundet psykisk sygdom. Klager fratrådte ansættelsen den 1/10 2016, hvorefter han overgik til kontanthjælp. Klagers familiemedlem indsendte 10/1 2017 en tilmelding til PFA plus privat. Klager blev den 26/8 2019 bevilliget førtidspension med virkning fra den 1/9 2019, hvilket klagers familiemedlem gav selskabet besked om den 2/3 2020. Klager kontaktede selskabet den 14/2 2022, idet han ville søge om udbetaling ved tab af erhvervsevne, men indsendte først den 21/12 2023 en ansøgning om udbetaling. Selskabet afviste ved afgørelse af 10/6 2024 dækning, idet selskabet mente, at klager havde givet urigtige oplysninger om sin erhvervsevne før hans indtræden i pensionsordningen. Klager fremlagte herefter dokumentation for, at hans erhvervsevne ikke var nedsat forud for oprettelse af ordningen, og selskabet omgjorde sin afgørelse den 7/11 2024, hvorefter selskabet afviste dækning med henvisning til forældelse, og at klager ikke havde noget indtægtstab efter den 1/9 2019, hvor han overgik til førtidspension. Klager anførte, at han i 2016 blev ramt af alvorlig psykisk sygdom, som medførte, at han de næste 5 år var indlagt på psykiatrisk afdeling ad flere omgange, og at han var "kategorisk væk fra virkeligheden indtil sommeren 2023", og at han derfor først i december 2023 søgte om udbetaling fra forsikringen. Klager anførte, at selskabet ikke kunne påberåbe sig forældelse, idet selskabet realitetsbehandlede sagen den 10/6 2024. Nævnet fandt, at klager pr. 1/9 2019 ikke opfyldte forsikringsbetingelsernes krav om, at indtjeningen skulle være nedsat med mindst 10 procent. Nævnet lagde vægt på, at den pensionsgivende løn i pensionsbevis af 3/4 2016 var angivet til 66.301,32 kr. (deltidsløn). Selskabet havde i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes bestemmelser om "hidtidige dækningsgivende løn" omregnet lønnen til en fuldtidsløn på 175.225 kr. Nævnet lagde også vægt på, at klager med virkning pr. 1/9 2019 fik bevilliget førtidspension, og det var oplyst, at satsen for førtidspension i 2019 var 226.500 kr. pr. år, hvorfor klager pr. 1/9 2019 ikke opfyldte forsikringsbetingelsernes krav om, at indtjeningen skulle være nedsat med mindst 10 procent. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde afvist dækning med henvisning til, at klagers krav på løbende ydelser og indbetalingssikring, der forfaldt før 1/9 2019, var forældede ved klagers anmeldelse til selskabet af 21/12 2023. Nævnet fandt, at klager ikke havde godtgjort, at han havde befundet sig i en situation, hvor han var ubekendt med sit krav, eller at selskabet ved sin afgørelse af 10/6 2024 eller 7/11 2024 havde foretaget en realitetsvurdering af klagers krav eller i øvrigt givet klager en berettiget forventning om, at selskabet ikke ville gøre forældelse gældende. Der var derfor ikke grundlag for suspension af forældelsesfristen. Nævnet fandt, at klagers eventuelle krav på udbetaling af engangssum var forældet ved anmeldelsen til selskabet den 21/12 2023. Nævnet lagde vægt på, at den 3-årige forældelsesfrist ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end den 1/9 2019, hvor klager blev bevilliget førtidspension. Nævnet lagde også lagt vægt på, at der efter nævnets vurdering ikke løb en 1-årig forældelsesfrist efter forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5 efter selskabets afgørelse af 7/11 2024. Nævnet henså til, at klagers krav var forældet ved anmeldelsen, og at selskabet ikke sås at have foretaget en realitetsvurdering af klagers krav. Nævnet bemærkede, at selskabet havde tilbageført præmierne for klagers dækninger PFA Erhvervsevne og Engangssum for perioden efter den 1/9 2019 og den 1/9 2023. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, PSYKISK LIDELSE, FORÆLDELSE, INDTÆGTSFORHOLD

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne