Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter stresssygemelding

Sagen handlede om en klager, der efter en stresssygemelding fik afslag på fortsat dækning for erhvervsevnetab, da selskabet vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager havde tidligere fået midlertidig dækning, men selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne og fandt, at kravet om halvdelens nedsættelse ikke var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at de lægelige oplysninger viste begrænsede objektive fund, og at vurderingen af klagers tilstand i høj grad byggede på hendes egne oplysninger. Nævnet bemærkede også, at den arbejdsrelaterede stress, som havde udløst sygemeldingen, måtte anses for ophørt eller væsentligt reduceret, da klager ikke havde været i det oprindelige job i flere år. Der var desuden ikke tilstrækkelig lægelig forklaring på, hvorfor klager kun kunne arbejde få timer med lav effektivitet i skånsomme praktikforløb. Nævnet nævnte også, at private forhold som sygdom hos ægtefælle og samlivsophør kunne have bidraget til klagers tilstand. Selskabet fik derfor medhold. Sagen viser, at det kan være vanskeligt at få erhvervsevnetabsdækning fortsat udbetalt, hvis de lægelige oplysninger primært bygger på subjektive symptomer, og at arbejdsprøvninger og objektive fund spiller en central rolle i vurderingen.