Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter stress og slidgigt

Sagen handlede om en kvinde, der havde fået udbetalt midlertidige ydelser og indbetalingssikring ved tab af erhvervsevne på grund af stress og fysiske gener som slidgigt og osteoporose. Selskabet stoppede udbetalingerne, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Kort efter fik hun bevilget seniorpension. Klager mente, hun havde ret til fortsat udbetaling og indbetalingssikring. Nævnet fandt, at selskabet med rette kunne gå over til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da hendes tilstand havde stabiliseret sig. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var tilstrækkelige objektive lægelige fund til at understøtte, at hun ikke kunne arbejde mindst halv tid, og at hendes stress i høj grad skyldtes et forbigående arbejdspres og pasning af et sygt familiemedlem, som ikke længere var aktuelt. Der blev også lagt vægt på, at hun ikke havde deltaget i arbejdsprøvning, der kunne belyse hendes faktiske arbejdsevne. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at det er den forsikrede, der skal bevise et fortsat erhvervsevnetab, og at midlertidige eller situationsbestemte belastninger ikke nødvendigvis medfører varig ret til erstatning, hvis der ikke er objektiv dokumentation for en varig nedsat arbejdsevne.