Uenighed om tilbagebetaling og beregning af erhvervsevnetabsydelser

Sagen handlede om en klager, der efter sygemelding i 2016 og igen i 2019 modtog udbetalinger for tab af erhvervsevne fra sin pensionsordning. Selskabet beregnede ydelserne ud fra klagers pensionsgivende løn umiddelbart før sygemeldingen i 2019, men opdagede senere, at klager også modtog erhvervsevnetabsydelser fra et andet pensionsselskab siden 2020. Selskabet genberegnede derfor udbetalingerne og krævede et større beløb tilbagebetalt. Ankenævnet gav klager delvis medhold. Nævnet fandt, at selskabet ikke havde ret til at basere beregningen på lønnen lige før sygemeldingen i 2019, fordi denne løn ikke gav et retvisende billede af klagers hidtidige indtjeningsevne. Klager var allerede i 2016 blevet sygemeldt og var af helbredsmæssige grunde gået ned i arbejdstid i 2018. Nævnet fastslog, at indtjeningen fra 2017 i stedet skulle lægges til grund, og at selskabet derfor skulle genberegne både ydelserne og tilbagebetalingskravet. Nævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere, at udbetalinger fra det andet pensionsselskab blev medregnet i indtægten. Sagen viser, at beregningsgrundlaget for erhvervsevnetab skal afspejle en retvisende periode i klagers arbejdsliv, og at selskaber skal være omhyggelige ved valg af referenceår ved genberegning af ydelser og tilbagebetalingskrav.