Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Uenighed om erstatning for stjålet kongekæde med diamantvedhæng

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102551Afvist / ikke realitetsbehandlet
Selskab
Topdanmark
Emne
Indboforsikring alle sager af denne type
Beløb i tvisten
293.250 DKK
Lovhenvisninger
vedtægternes § 4
Stikord
erstatningsopgørelse · dokumentation · smykker · skønsmæssig erstatning · afvisning

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om erstatning for et stjålet smykke, en kongekæde med diamantvedhæng, efter et indbrud. Klager krævede erstatning på over 293.000 kr. baseret på ældre guldsmedvurderinger og et diamantcertifikat, mens selskabet kun ville udbetale en skønsmæssig erstatning på omkring 77.500 kr. samlet, da der ifølge selskabet var flere uoverensstemmelser i dokumentationen, blandt andet i vægt- og karatangivelser samt manglende dokumentation for køb. Klager forklarede uoverensstemmelserne med måleunøjagtighed og forskellige angivelsesmetoder. Nævnet fandt, at sagen indeholdt så mange modstridende oplysninger, at det ikke var muligt at afgøre tvisten på det skriftlige grundlag, som nævnet arbejder ud fra. En afgørelse ville kræve mundtlig bevisførelse, herunder afhøring af de guldsmede, der havde lavet vurderingerne, hvilket kun kan ske ved domstolene. Nævnet afviste derfor sagen i medfør af vedtægternes § 4. Sagen viser, at ankenævnet ikke kan tage stilling til sager, hvor der er betydelig uenighed om de faktiske forhold, og hvor sagen kræver egentlig bevisførelse. For forbrugere understreger sagen vigtigheden af at opbevare klar og entydig dokumentation for værdifulde ejendele, herunder kvitteringer og ensartede vurderinger, for at undgå tvister om erstatningens størrelse.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over selskabets skønsmæssige erstatning for stjålent smykke. Klager anmeldte den 4/1 2024, at han ved indbrud 31/12 2023 bl.a. fik stjålet en BNH kongekæde i guld 18 karat med diamantvedhæng. Klager opgjorde sit krav for kæde og vedhæng til samlet 325.000 kr. Selskabet opgjorde den 5/3 2024 erstatningen til skønsmæssigt 2.000 kr. Selskabet forhøjede den 5/7 2024 erstatningen til skønsmæssigt 30.500 kr. for kæden og 47.000 kr. for vedhænget med henvisning til manglende dokumentation. Selskabet tilkendegav under sagen for nævnet at ville dække klagers advokatomkostninger forud for sagens indbringelse for nævnet med 10.000 kr. Klager ønskede erstatning på minimum 293.250 kr. og dækning for mere end 10.000 kr. i advokatomkostninger forud for sagens indbringelse for nævnet. Klager anførte, at han havde dokumenteret sit krav med en guldsmedvurdering fra den 16/8 2019, en guldsmedvurdering fra den 8/10 2007, en kvittering for syreprøve og vurdering fra den 20/1 2007 og fotografi af diamantcertifikat. Klager anførte, at han den 18/6 2024 tilbød selskabet at foretage undersøgelser af dokumentationen på et fælles møde, at vurderingen fra guldsmed 2 var foretaget ud fra en besigtigelse af smykkerne, at uoverensstemmelsen i diamantens karat i certifikat og vurdering skyldtes, at det ene dokument angav flere decimaler, at uoverensstemmelsen i vægten af kongekæden på 1,7 gram i vurderingerne fra 2007 og 2019 var inden for en acceptabel margin af måleusikkerhed, og at producenten af kongekæden havde oplyst, at de for år tilbage producerede guldkæder i 18 karat. Selskabet anførte, at klager ikke kunne dokumentere betaling af kongekæde, diamant eller vedhæng, at klager først efter selskabets afgørelse fremsendte yderligere dokumentation i form af fotografi af vurdering og syreprøve fra 2007, at vurderingen fra 2019 var lavet uden besigtigelse og syreprøve, at der var divergens i den angivne størrelse på diamanten i vedhænget, der ifølge certifikatet var på 1,05 CT, mens det af vurderingen fremgik, at størrelsen var 1,0 CT, at der var divergens i vægten på kongekæden i vurderingerne fra 2007 og 2019, at producenten af kongekæden ikke producerede guldkæder i 18 karat, at der var flere atypiske omstændigheder ved klagers dokumentation, som selskabet havde ønsket at få belyst yderligere, men at klager ikke ville fremsende den originale dokumentation til selskabet. Nævnet fandt, at det ikke var muligt på skriftligt grundlag at afgøre, hvem der havde ret ud fra de oplysninger, der var i sagen. Det ville kræve en bevisførelse, der ikke kunne ske for nævnet. I givet fald måtte bevisførelsen ske ved domstolene, hvor der kunne afgives partsforklaring og afhøres vidner - herunder de guldsmede, der havde udarbejdet vurderinger - og hvor klagers krav ville kunne være genstand for en mere indgående bevisførelse. Det fulgte herefter af vedtægternes xxxPARAGRAPHxxx 4, stk. 3, nr. 3, at nævnet måtte afvise at afgøre sagen. Sag afvist xxxPARAGRAPHxxx 4.

Resultat

PARAGRAF 4

Søgeord

ERSTATNINGSOPGØRELSE, DOKUMENTATION, FAMILIEFORSIKRING, SMYKKER, SKØNSMÆSSIG ERSTATNING

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne