Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Stop af udbetaling ved erhvervsevnetab efter covid-senfølger

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102538Medhold til selskabet
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · flexjob · kognitive symptomer · covid-19 · bevisbyrde

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om en individuel pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne. Klager blev smittet med COVID-19 og udviklede efterfølgende langvarige senfølger med træthed og hovedpine, som gjorde det svært at arbejde fuld tid. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men vurderede herefter, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og stoppede derfor udbetalingerne. Ankenævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist en helbredsmæssig nedsættelse af erhvervsevnen i tilstrækkelig grad. Der blev lagt vægt på, at de lægelige oplysninger viste begrænsede objektive fund, at vurderingen i høj grad byggede på klagers egne oplysninger, og at en neuropsykologisk undersøgelse ikke viste tegn på kognitive problemer. Det blev også tillagt betydning, at klager tidligere havde kunnet arbejde omkring halv tid i en krævende stilling. Selskabet fik derfor medhold, og der blev ikke tilkendt dækning til advokatbistand. Sagen illustrerer, at det kan være vanskeligt at få tilkendt erhvervsevnetabsdækning, når de lægelige undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad understøtter en betydelig nedsat funktionsevne, selv ved anerkendte tilstande som senfølger efter COVID-19.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1990'erne og havde en længere videregående uddannelse, blev smittet med COVID-19 i januar 2022. Han vendte tilbage til sit arbejde 24/1 2022 med 18 timer om ugen. Han kontaktede egen læge i maj 2022, da han led af langvarig udmattelse. Han oplyste til egen læge den 2/6 2022, at han var tilbage på fuld tid og havde oplevet en forværring over den sidste måned. Hans gener var træthed og hovedpine, som blev forværret ved kognitive krav. Det blev vurderet, at klager lider af senfølger efter COVID-19. Klager blev delvist sygemeldt den 2/6 2022 og arbejdede herefter igen 18 timer om ugen. Klager skulle i løbet af efteråret 2022 forsøge at øge arbejdstiden, men efter en 3-dags udenlandsrejse med arbejdet blev klager fuldtidssygemeldt i 3-4 uger på grund af en forværring af generne. Klager arbejdede herefter igen omkring halv tid. Klager blev opsagt den 27/2 2023 med fratræden den 31/5 2023. Klager blev fuldtidssygemeldt den 1/6 2023. Han var i et praktikforløb, som blev forlænget flere gange, fra den 3/1 2024 til den 21/3 2025, hvor han arbejdede i en stilling inden for sit uddannelsesområde. Han var i praktikken i stand til at arbejde 13,5 timer om ugen. Han blev den 26/2 2025 tilkendt fleksjob 10 timer effektivt arbejde/12 timers fremmøde om ugen hos den virksomhed, hvor han havde været i praktik. Selskabet ydede midlertidig dækning til tidligere arbejdsgiver fra den 1/3 2023 til den 31/5 2023 og til klager fra den 1/6 2023 til den 31/8 2023, hvorefter selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet kunne ikke kritistere, at selskabet var overgået til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 1/9 2023. Nævnets flertal fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var helbredsmæssigt nedsat med halvdelen pr. 1/9 2023. Flertallet lagde blandt andet vægt på, at der i sagens lægelige og kommunale oplysninger var beskrevet begrænsede objektive fund, og at vurderingen af klagers helbredstilstand i høj grad sås at være baseret på hans egne subjektive angivelser. Sagens lægelige oplysninger understøttede efter flertallets vurdering ikke i tilstrækkelig grad, at klager pr. 1/9 2023 ud fra en helbredsmæssig vurdering ikke længere var i stand til at tjene mere end halvdelen af sin dækningsgivende løn. Flertallet lagde også vægt på, at klager efter sygemeldingen i januar 2022 var i stand til at genoptage sit arbejde, at han frem til sin fratræden omkring halvanden år senere var i stand til at arbejde omkring halv tid i en kognitivt krævende stilling, og at der - efter flertallets opfattelse - ikke sås at være beskrevet en sådan helbredsmæssig forværring, som kunne forklare, at klager i sit praktikforløb ikke var i stand til at arbejde mere end 13,5 time. Flertallet lagde også vægt på, at det af neuropsykologisk undersøgelse af 30/8 2023 fremgik, at klager ud over tydelig træthed i den sidste del af undersøgelse fremtrådte generelt upåfaldende, at han blev skønnet velbegavet og ressourcefuld, at det ved den neuropsykologiske undersøgelse sås et upåfaldende præstationsniveau, og at der "ikke umiddelbart påvises problemer med koncentration, opmærksomhed, mentalt forarbejdningstempo, indlæring, genkaldelse, visuelt-rumlig konstruktion eller selvdirigeret opgaveløsning". Flertallet fandt, at der ikke var grundlag for at tilkende klager dækning til advokat. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, KOGNITIVE SYMPTOMER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne