Stop af erhvervsevnetabsdækning efter hjertesygdom og fleksjob

Klager blev sygemeldt på grund af mental udtrætning efter en hjertesygdom og udviklede en belastningsreaktion. Over tid arbejdede han i varierende omfang, og der blev oprettet en særlig stilling til ham, inden han senere blev indstillet til fleksjob med begrænset arbejdstid. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men vurderede herefter, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad, og stoppede udbetalingerne. Klager mente, at hans hjernetræthed efter få timers arbejde forhindrede en reel arbejdsindsats. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at skifte til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde formået at arbejde betydeligt mere end den fastsatte grænse, at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener uforenelige med halvtidsarbejde med de rette skånehensyn, og at der ikke var gjort en reel beskæftigelsesrettet indsats, før fleksjobbet blev bevilget. Sagen illustrerer, at en forsikringstager selv skal kunne dokumentere en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen for at opnå fortsat dækning, og at tidligere arbejdsindsats kan tale imod et sådant krav.