Stop af erhvervsevnetabsdækning efter hjertesygdom og fleksjob
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · kognitive symptomer · varig nedsættelse · dækningsvurdering
Hvad sagen handlede om
Klager blev sygemeldt på grund af mental udtrætning efter en hjertesygdom og udviklede en belastningsreaktion. Over tid arbejdede han i varierende omfang, og der blev oprettet en særlig stilling til ham, inden han senere blev indstillet til fleksjob med begrænset arbejdstid. Selskabet ydede midlertidig dækning i en periode, men vurderede herefter, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad, og stoppede udbetalingerne. Klager mente, at hans hjernetræthed efter få timers arbejde forhindrede en reel arbejdsindsats. Ankenævnet fandt, at selskabet var berettiget til at skifte til en vurdering af den generelle erhvervsevne, og at klager ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde formået at arbejde betydeligt mere end den fastsatte grænse, at de lægelige oplysninger ikke beskrev gener uforenelige med halvtidsarbejde med de rette skånehensyn, og at der ikke var gjort en reel beskæftigelsesrettet indsats, før fleksjobbet blev bevilget. Sagen illustrerer, at en forsikringstager selv skal kunne dokumentere en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen for at opnå fortsat dækning, og at tidligere arbejdsindsats kan tale imod et sådant krav.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager, som havde en lang videregående uddannelse, blev sygemeldt den 18/2 2022 grundet hurtig mental udtrætning efter hjertesygdom. Han fik en belastningsreaktion i forbindelse med forløbet. Fra den 28/3 til den 6/9 2022 var klager i et forløb hos en psykolog. Han genoptog sit arbejde delvist fra den 4/4 2022. Da klager ikke længere var i stand til at arbejde i sin tidligere lederstilling, blev der oprettet en ny stilling til ham i samme virksomhed. Fra april 2022 til december 2022 forsøgte klager med forskellig arbejdstid, hvor mindste ugeantal var 6 timer og det maksimale var 20½ timer - fra 8/8 2022 til den 17/12 2022 var den ugentlige arbejdstid mellem 16 og 20½ timer. Fra den 1/1 2023 arbejdede han max 3 timer om dagen - dvs. 15 t/u. Den 21/8 2023 ønskede klagers arbejdsgiver at indgå aftale om fleksjob. Den 9/4 2024 blev klager indstillet til et fastholdelsesfleksjob med en arbejdstid på max 3 timer om dagen. Selskabet ydede midlertidig dækning til klagers arbejdsgiver fra 1/6 2022 til 30/11 2023, hvor selskabet overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. Klager ønskede fortsat dækning ved tab af erhvervsevne. Klager anførte bl.a., at han oplevede en betydelig hjernetræthed efter 3 timers arbejde, og at han herefter ikke kunne præstere en reel arbejdsindsats. Selskabet anførte bl.a., at neuropsykologiske test havde vist gode overordnede kognitive ressourcer og udmærket evne til at fastholde koncentrationen, og at klager fortsat arbejdede i et job med store krav til kognitive ressourcer og til stadighed formåede at arbejde 15 t/u med 100 procent effektivitet. Klagers forsikring gav ret til løbende udbetaling af erhvervsevneforsikring og præmiesikring, hvis klagers evne til at udføre arbejde ud fra en helbredsmæssig vurdering var nedsat med 50 procent, og klagers indtjening var nedsat. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 30/11 2023, og at klager ikke havde bevist, at hans helbredsmæssige erhvervsevne fra den 30/11 2023 var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde skånehensyn i form af nedsat arbejdstid og mulighed for selvtilrettelæggelse af opgaver/tid, afgrænsede opgaver, mulighed for hjemmearbejde, ingen eller få deadlines og intet overordnet ansvar, forhandlinger eller beslutninger. Disse skånehensyn tilsagde ikke i sig selv, at klager ikke kunne arbejde halv tid. Nævnet lagde også vægt på sagens lægelige og kommunale oplysninger, hvor der ikke var beskrevet helbredsmæssige gener, som efter nævnets vurdering var uforenelige med varetagelsen af et erhverv på det brede arbejdsmarked på halv tid, hvis der i jobfunktionen blev taget behørigt hensyn til klagers skånehensyn. Nævnet bemærkede, at klager havde lette kognitive vanskeligheder og nedsat kognitive energi som følge af belastningsreaktion. Ved neuropsykologisk test af 22/12 2023 blev klager vurderet som velbegavet med gode overordnede kognitive ressourcer, men med lette vanskeligheder relateret til forarbejdningshastighed samt kognitiv fleksibilitet. Nævnet bemærkede, at hjertesygdommen ikke gav anledning til skånehensyn. Nævnet lagde videre vægt på, at klager i perioden fra 8/8 2022 til den 17/12 2022 formåede at arbejde mellem 16 og 20½ timer ugentligt, og at det fremgik af kommunalt notat af 1/11 2022, at klager "holder fast i at arbejde 15-20 timer i ugen. Han oplever at dette fungerer fint." Nævnet lagde også vægt på, at der forud for bevillig af fleksjob ikke havde været iværksat beskæftigelsesrettet indsats, og at det fremgik af kommunalt notat af 2/3 2023, at klager "har haft møde med sin chef vedr. at han ikke forventer at komme tilbage til fuld tid. Arbejdsgiver er interesseret i at ansætte ham i 15 timer, såfremt PFA godkender nedsat erhvervsevne eller han kan tilkendes fleksjob." Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …