Uenighed om erhvervsevnetab efter hjernerystelse og fleksjob

Sagen handlede om en kvinde, der efter en hjernerystelse blev delvist og senere fuldt sygemeldt, opsagt og siden ansat i fleksjob. Hun havde tre forskellige dækninger ved tab af erhvervsevne hos selskabet. Selskabet udbetalte midlertidige ydelser i flere år, men overgik til en generel vurdering af erhvervsevnen og fandt, at hendes tab varierede mellem dækningerne, blandt andet fordi offentligt fleksjobtilskud ikke skulle medregnes i indtjeningen ved en af dækningerne, mens det skulle ved de andre. Nævnet accepterede, at selskabet kunne overgå til en generel vurdering, da tilstanden var stabiliseret. For den første dækning fandt nævnet ikke grund til at kritisere selskabets vurdering af erhvervsevnetabet, da klagers gener, primært kognitiv udtrætning og hovedpine, ikke var uforenelige med arbejde på det brede arbejdsmarked med de rette skånehensyn. For de øvrige to dækninger fik klager derimod medhold, fordi selskabet selv havde anerkendt et højere erhvervsevnetab ved den første dækning, og fordi referencelønnen for disse dækninger lå væsentligt højere end klagers nuværende indtægt. Sagen viser, at forskellige dækninger i samme police kan have forskellige vilkår og referencerammer, og at det er vigtigt at forstå, hvordan hver enkelt dækning beregner erhvervsevnetab, herunder om offentlige tilskud medregnes.