Afslag på erhvervsevnetab efter fastholdelsesfleksjob på 16 timer

Klager søgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne efter en forværring af gener fra en tidligere arbejdsskade, som førte til delvis sygemelding og senere et fastholdelsesfleksjob på 16 timer om ugen. Selskabet afviste udbetaling, fordi klagers generelle erhvervsevne ikke blev vurderet nedsat med mindst halvdelen fra det tidspunkt, hvor fleksjobbet blev bevilliget. Nævnet var enig i selskabets vurdering. Det blev lagt til grund, at klager ikke havde ret til dækning forud for bevillingen af fleksjob, da hun i den periode modtog fuld løn og derfor ikke havde et indtægtstab. Fra tidspunktet for fleksjobbet fandt nævnet, at klagers tilstand var stabiliseret nok til, at en generel vurdering af erhvervsevnen kunne foretages, og at klager ikke havde bevist, at hun med rette skånehensyn ikke kunne arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked. Der blev også lagt vægt på, at klagers arbejdstid gradvist var faldet, og at hendes daværende arbejdsforhold ikke fuldt ud tog højde for hendes skånebehov, hvilket ikke i sig selv beviste en varig, dækningsberettigende nedsættelse af erhvervsevnen. Sagen viser, at vurderingen af erhvervsevnetab tager udgangspunkt i det brede arbejdsmarked, og at et konkret arbejdsforholds begrænsninger ikke automatisk fører til erstatning.