Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afslag på erhvervsevnetabsydelser trods fleksjob ved fibromyalgi

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102342Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · fibromyalgi · præmiefritagelse · skånehensyn

Hvad sagen handlede om

Klager, som led af fibromyalgi diagnosticeret i 2011, blev sygemeldt i 2023 på grund af smerter og blev efter arbejdsprøvning tilkendt fleksjob med reduceret arbejdstid og en række skånehensyn. Hun søgte om erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse, men selskabet afviste med henvisning til, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, som krævet efter forsikringsbetingelserne. Klager mente, at den grundige arbejdsprøvning og tilkendelsen af fleksjob dokumenterede en tilstrækkelig nedsættelse af erhvervsevnen. Ankenævnet fandt dog ikke dette bevist. Nævnet lagde vægt på, at klager tidligere havde varetaget et fuldtidsjob med stort ansvar, og at der ikke var dokumenteret en helbredsmæssig forværring, der kunne begrunde en så markant nedsat arbejdstid, når der blev taget de nødvendige skånehensyn i form af hjemmearbejde, restitution og mindre stressende opgaver. Nævnet bemærkede desuden, at symptomerne i høj grad var baseret på klagers egne subjektive angivelser, og at tilkendelse af fleksjob ikke i sig selv skaber formodning for nedsat erhvervsevne under halvdelen. Selskabet fik medhold. Sagen viser, at tilkendelse af fleksjob ikke automatisk medfører ret til erhvervsevnetabsydelser, og at der stilles krav om konkret dokumentation for graden af nedsat erhvervsevne.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klage over afslag på erhvervsevnetabsydelser og præmiefritagelse. Klager, som var ansat i en administrativ stilling, blev sygemeldt den 30/6 2023 på grund af smerter som følge af fibromyalgi. Klager havde fået stillet diagnosen i 2011. Efter arbejdsprøvning blev det konkluderet, at klager oplevede bedst balance med en arbejdstid på 5,5 timer 3 dage om ugen med restitutionsdage onsdag og fredag, og med skånehensyn i form af hjemmearbejde og mere rutineprægede opgaver, som ikke forårsagede stress. Klager blev tilkendt fastholdelsesfleksjob pr. 1/7 2024. Selskabet afviste at betale erhvervsevnetabsydelser og yde indbetalingssikring med henvisning til, at klagers erhvervsevne ikke havde været nedsat med mindst halvdelen. Klager ønskede, at selskabet anerkendte, at hun havde en erhvervsevne på under 50 procent. Klager anførte, at hun i juni 2022 fik tiltagende svært ved at passe sit arbejde, da hendes helbred blev forværret, hvilket var lægeligt dokumenteret. Klager anførte, at der var foretaget en langvarig og grundig arbejdsprøvning, og at hun var tilkendt fleksjob. Klager anførte, at fordelingen af arbejdet på mandag/tirsdag og torsdag var den fordeling, som gav den bedste balance såvel arbejdsmæssigt som privat. Selskabet anførte, at klagers symptomer ikke var beskrevet forværret i de lægelige oplysninger, og at der ikke var dokumentation for, at klager var gået fra en fuldtidsstilling til alene at kunne arbejde 16,5 time om ugen fordelt på tre dage. Selskabet anførte, at klager var i stand til at arbejde to dage i træk, hvorfor selskabet ikke fandt det dokumenteret, at hun ikke burde kunne arbejde 4 dage ugentligt. Selskabet anførte, at tilkendelse af fleksjob i sig selv ikke kunne godtgøre, at klager var berettiget til dækning. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og at hun med de rette skånehensyn og den rette fordeling af arbejdstimerne ikke var i stand til at arbejde mere end 50 procent af, hvad der var sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at klager havde skånehensyn i form af behov for hjemmearbejde, restitution og mere rutineprægede opgaver, og at disse skånehensyn ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke kunne arbejde halv tid. Nævnet bemærkede, at klager tidligere havde kontorarbejde med stort ansvarsområde, mange skarpe deadlines, og at dette kunne stresse hende. Nævnet lagde til grund, at fastholdelsesfleksjobbet i klagers hidtidige virksomhed kunne imødekomme klagers skånehensyn, så opgaverne var mindre krævende og uden væsentlige deadlines. Nævnet lagde også vægt på, at klager fik stillet diagnosen fibromyalgi i 2011, og at hun i 2015 havde smerter, dårlig søvnkvalitet og kognitiv dysfunktion, samt at hun frem til sygemeldingen den 30/6 2023 var i stand til at bestride et fuldtidsjob. Nævnet bemærkede, at der ikke sås at være beskrevet en sådan helbredsmæssig forværring af klagers smerter eller kognitive evner, at dette i sig selv kunne begrunde en nedsættelse af arbejdstiden fra fuld tid til 16,5 timer pr. ugen, når man henså til, at arbejdsopgaverne var tilpasset til klagers skånehensyn. Nævnet henså også til, at klager arbejdede to dage i træk, og at den ene restitutionsdag var placeret om fredagen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klagers symptomer og gener i høj grad var baseret på hendes subjektive angivelser. Nævnet bemærkede videre, at tilkendelsen af fleksjob ikke i sig selv begrundede en formodning for, at klagers erhvervsevne var nedsat til under halvdelen. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, FIBROMYALGI

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne