Stop af udbetaling ved nedsat erhvervsevne efter sygemelding

Sagen handlede om, hvorvidt en klager havde ret til fortsat udbetaling af ydelser og indbetalingssikring fra sin pensionsforsikring på grund af nedsat erhvervsevne. Klager havde tidligere fået dækning i to perioder, men selskabet stoppede udbetalingen, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hendes tilstand var kronisk, og at hun havde fået diagnosen neurasteni. Selskabet pegede på, at sygemeldingen i høj grad skyldtes private forhold, herunder sygdom i den nære familie, og at der var begrænsede objektive fund. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da det ikke længere var muligt for klager at vende tilbage til sit tidligere arbejde. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, herunder at der ikke var fundet tegn på alvorligere hukommelsesproblemer, angst, depression eller personlighedsforstyrrelse, og at klagers skånehensyn ikke udelukkede arbejde på halv tid. Nævnet bemærkede desuden, at familiemæssige belastninger havde spillet en rolle. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at private belastninger ikke i sig selv kan begrunde varig udbetaling af forsikringsydelser.