Stop af udbetaling ved nedsat erhvervsevne efter sygemelding
- Selskab
- Danica Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · stress · varighed · bevisbyrde · psykiske symptomer
Hvad sagen handlede om
Sagen handlede om, hvorvidt en klager havde ret til fortsat udbetaling af ydelser og indbetalingssikring fra sin pensionsforsikring på grund af nedsat erhvervsevne. Klager havde tidligere fået dækning i to perioder, men selskabet stoppede udbetalingen, da man vurderede, at hendes generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med mindst halvdelen. Klager mente, at hendes tilstand var kronisk, og at hun havde fået diagnosen neurasteni. Selskabet pegede på, at sygemeldingen i høj grad skyldtes private forhold, herunder sygdom i den nære familie, og at der var begrænsede objektive fund. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet overgik til en vurdering af den generelle erhvervsevne, da det ikke længere var muligt for klager at vende tilbage til sit tidligere arbejde. Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, herunder at der ikke var fundet tegn på alvorligere hukommelsesproblemer, angst, depression eller personlighedsforstyrrelse, og at klagers skånehensyn ikke udelukkede arbejde på halv tid. Nævnet bemærkede desuden, at familiemæssige belastninger havde spillet en rolle. Sagen viser, at det er klager, der skal bevise en varig og betydelig nedsættelse af erhvervsevnen, og at private belastninger ikke i sig selv kan begrunde varig udbetaling af forsikringsydelser.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over selskabets afslag på genoptagelse af udbetaling af ydelser og indbetalingssikring. Klager - som var født i 1980'erne og kontoruddannet - anmeldte den 13/8 2021, at hendes erhvervsevne var nedsat på grund af stress. Selskabet ydede på midlertidigt grundlag fritagelse for indbetaling og ydelser ved tab af erhvervsevne fra karensperiodens ophør den 9/2 2021 til 26/7 2021, hvorefter klager delvist genoptog arbejdet. Selskabet ydede igen dækning fra den 14/1 2022 til den 1/2 2024, hvor selskabet stoppede ydelserne med henvisning til, at klagers generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Klager var fra den 14/3 2024 i virksomhedspraktik med en ugentlig arbejdstid på 4 timer. Klager startede den 28/5 2024 i virksomhedspraktik 2, hvor hun endte med en ugentlig arbejdstid på 2 timer. Klager fik pr. 20/12 2024 tilkendt førtidspension. Klager anførte, at hendes tilstand var kronisk og varig, og at hun ved forsøg på øgning af arbejdstimer fik en psykisk overbelastning. Klager anførte, at hun havde fået diagnosen neurasteni. Selskabet anførte, at klagers sygemelding var relateret til sygdom i den nære familie, og at private forhold ikke kunne begrunde en varig udbetaling af ydelser. Selskabet anførte, at der var begrænsede objektive fund. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at selskabet pr. 1/2 2024 overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, idet det på dette tidspunkt ikke længere skønnedes muligt for klager at vende tilbage til sit hidtidige erhverv. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne efter den 1/2 2024 var varigt nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager led af hovedpine/migræneanfald, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, tendens til at overforbruge sig selv og psykisk trætbarhed. Ved speciallægeerklæring af 9/10 2024 blev der ikke fundet mistanke om alvorligere hukommelsesforstyrrelser. Det fremgik af den lægelige journal, at klager ikke havde symptomer på angstlidelse, depression eller personlighedsforstyrrelse, og at betablokker-behandling havde haft en vis effekt på hovedpinen. Nævnet lagde også vægt på, at klagers skånehensyn - i form af bl.a. fravær af omsorgsprægede arbejdsopgaver, spontane opgaver og deadlines, og at hun havde behov for et roligt arbejdsmiljø, få kollegaer, løbende forventningsafstemning af opgaver og pauser efter behov - efter nævnets vurdering ikke tilsagde, at klager ikke ville kunne varetage et relevant arbejde på halv tid. Nævnet bemærkede, at et nært familiemedlems sygdom i længere tid havde tærret på klager og den øvrige familie, og at der var arbejdsrelateret belastning i klagers tidligere job. Nævnet henså til, at klager ikke længere var i det arbejdsmiljø, og at det fremgik af den psykiatriske journal af 9/2 2023, at familiemedlemmet var i behandling. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, KOGNITIVE SYMPTOMER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneAfvist / ikke realitetsbehandlet
Stop af erhvervsevnetabsdækning og tilbagebetalingskrav efter fund på nettet
Sagen drejede sig om en mand, der i mange år havde modtaget erstatning for tab af erhvervsevne på grund af en bindevævssygdom, og som arbejdede i fleksjob …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter vurdering i fleksjob
Sagen handlede om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne efter en hjernerystelse.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Ophør af erhvervsevnedækning ved aftalt udløbsdato fra 1998
Klager havde siden 1998 haft en forsikring ved tab af erhvervsevne med en aftalt udløbsdato i 2026.
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning efter cykeluheld med hovedtraume
En mand, der faldt på sin cykel og slog hovedet, søgte senere om udbetaling ved nedsat erhvervsevne på grund af senfølger som udtrætning, koncentrations- …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af erhvervsevnedækning efter fleksjob efter blodprop i hjertet
Klager, der havde arbejdet i fysisk krævende, ufaglærte job, blev sygemeldt efter en blodprop i hjertet og søgte om fortsat dækning ved tab af erhvervsevne …