Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på erhvervsevnetabsdækning trods fleksjob med smerter

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 102098Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · smerter · afslag · dokumentation

Hvad sagen handlede om

Sagen handlede om afslag på erhvervsevnetabsdækning fra en pensionsordning. Klager blev delvist sygemeldt på grund af nervebetændelse og fik senere diagnoser som komplekst smertesyndrom, søvnproblemer og mistanke om nervesygdom. Han arbejdede 18 timer om ugen og fortsatte senere i et fastholdelsesfleksjob med samme timeantal hos sin hidtidige arbejdsgiver. Selskabet afviste at yde erhvervsevnetabsdækning, fordi klager ikke havde dokumenteret, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, hvilket var betingelsen for udbetaling. Ankenævnet var enig med selskabet. Nævnet fandt, at de lægelige oplysninger ikke i tilstrækkelig grad understøttede, at klager ikke kunne arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget hensyn til hans skånebehov. Det blev også lagt til grund, at klager rent faktisk arbejdede 18 timer om ugen med fuld effektivitet, og at hans skånehensyn ikke i sig selv udelukkede arbejde på halv tid. Nævnet bemærkede desuden, at samtaler med en socialrådgiver gav indtryk af, at arbejdstiden var tilrettelagt med henblik på at kunne opnå ydelser fra selskabet og eventuel senere seniorpension, hvilket svækkede klagers sag. Sagen illustrerer, at det ved erhvervsevnetabsdækning er afgørende at kunne dokumentere en reel og betydelig nedsættelse af arbejdsevnen, og at faktisk udført arbejde med god effektivitet kan tale mod, at kravet om mindst halv nedsættelse er opfyldt.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på erhvervsevnetabsdækning. Klager blev delvist sygemeldt den 1/11 2022 på grund af en nervebetændelse. Han arbejdede herefter 18 timer om ugen frem til den 1/6 2023, hvor han startede i et fastholdelsesfleksjob hos hidtidige arbejdsgiver med en ugentlig arbejdstid på 18 timer. Egen læge angav klagers diagnoser som "komplekst generaliseret smerte syndrom", insomni og tilpasningsreaktion. Der var ligeledes mistanke om nervesygdommen "small fiber neuropati". Selskabet afviste at yde erhvervsevnetabsdækning under henvisning til, at klager ikke havde dokumenteret, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens lægelige oplysninger, som efter nævnets vurdering ikke i tilstrækkelig grad understøttede, at klager ikke længere var i stand til at arbejde mindst halv tid, hvis der blev taget behørigt hensyn til hans skånebehov. Nævnet lagde også vægt på, at klager arbejdede 18 timer om ugen med en effektivitet på 100 procent. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klager havde skånehensyn, som ikke tilsagde, at han ikke kunne arbejde mindst halv tid. Nævnet lagde også vægt på klagers samtaler med en socialrådgiver, som - efter nævnets opfattelse - gav indtryk af, at klagers arbejdstid var tilrettelagt med henblik på at kunne få ydelser fra selskabet og evt. seniorpension. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne