Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på præmiefritagelse ved overgang til fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101686Medhold til selskabet
Selskab
PFA Pension
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · præmiefritagelse · smerter · skånehensyn

Hvad sagen handlede om

Klageren, der havde arbejdet i mange år trods gigtrelaterede smerter, blev til sidst omplaceret og senere ansat i fleksjob med reduceret timetal. Hun søgte om præmiefritagelse fra det tidspunkt, hun overgik til fleksjob, med henvisning til smerter fra slidgigt i nakken og andre led. Selskabet afviste og mente, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og at hun kunne udføre skånsomt arbejde på det brede arbejdsmarked med de rette hensyn. Nævnet var enig med selskabet og lagde særlig vægt på, at klager i en lang periode op til fleksjobbet faktisk havde arbejdet 31,5 time om ugen, og at der ikke i de lægelige oplysninger var beskrevet en forværring, der kunne forklare, hvorfor hun pludselig ikke længere skulle kunne arbejde halv tid, hvis hendes skånebehov blev respekteret. Selskabet fik derfor medhold, og klager fik ikke ret til præmiefritagelse. Sagen illustrerer, at faktisk udført arbejdstid ofte vægtes tungt i vurderingen af erhvervsevnetab, og at en overgang til fleksjob ikke automatisk udløser ret til præmiefritagelse, hvis der ikke kan dokumenteres en tilstrækkelig og varig forringelse af den generelle erhvervsevne.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på præmiefritagelse fra 1/7 2023. Klager, som var født i 1970'erne, blev sygemeldt i 2007 som følge af polyartrose, blev revalideret til andet erhverv og havde siden 2012 arbejdet indenfor dette erhverv. Klager trappede over et par år løbende ned i tid til 35 timer om ugen, 33 timer om ugen og i oktober 2021 arbejdede hun 31,5 time om ugen. Klager blev i april 2023 omplaceret til receptionist og arbejdede 31,5 timer om ugen. Hun blev ansat i fleksjob 1/7 2023 med 16 timer om ugen, 100 procent effektivitet. Hun havde skånehensyn i form af skiftende arbejdsstillinger, ingen rygbelastende arbejde eller arbejde med armene over albuehøjde, ingen tunge løft, ikke ensidigt gentaget eller belastende arbejde og formiddagsarbejde. Klager ønskede præmiefritagelse fra hun overgik til fleksjob pr. 1/7 2023. Klager anførte, at det fremgik af MR-scanning, at der var universelle degenerative forandringer (slidgigt) i alle nakkehvirvler, at hun dagligt havde smerter som følge af gigten, og at hendes smerter blev værre og værre. Selskabet anførte, at klager ikke havde ret til indbetalingssikring, idet hun ikke havde dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter 1/7 2023. Selskabet anførte, at klager ikke havde helbredsmæssige forhold, der var uforenelige med varetagelsen af et relevant og fysisk skånsomt arbejde med mulighed for hyppige stillingsskift på halv tid på det bredere arbejdsmarked. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 1/7 2023, idet klagers tilstand på det tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen pr. 1/7 2023, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde mere end halvdelen af, hvad en fuldt erhvervsdygtig person med tilsvarende helbredstilstand, uddannelse og beskæftigelse kunne arbejde. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagers skånehensyn - i form af skiftende arbejdsstillinger, ingen rygbelastende arbejde eller arbejde med armene over albuehøjde, ingen tunge løft, ikke ensidigt gentaget eller belastende arbejde og formiddagsarbejde - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på, at klager - trods disse gener - fra oktober 2021 til juli 2023 arbejdede 31,5 time om ugen, og at der i de lægelige bilag ikke sås at være beskrevet en sådan forværring af klagers tilstand, som kunne begrunde, at hun ikke længere var i stand til at arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked, hvis hendes skånehensyn blev tilgodeset. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PRÆMIEFRITAGELSE, SMERTER, VARIG

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne