Afslag på præmiefritagelse ved overgang til fleksjob
- Selskab
- PFA Pension
- Stikord
- erhvervsevnetab · fleksjob · præmiefritagelse · smerter · skånehensyn
Hvad sagen handlede om
Klageren, der havde arbejdet i mange år trods gigtrelaterede smerter, blev til sidst omplaceret og senere ansat i fleksjob med reduceret timetal. Hun søgte om præmiefritagelse fra det tidspunkt, hun overgik til fleksjob, med henvisning til smerter fra slidgigt i nakken og andre led. Selskabet afviste og mente, at hendes generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen, og at hun kunne udføre skånsomt arbejde på det brede arbejdsmarked med de rette hensyn. Nævnet var enig med selskabet og lagde særlig vægt på, at klager i en lang periode op til fleksjobbet faktisk havde arbejdet 31,5 time om ugen, og at der ikke i de lægelige oplysninger var beskrevet en forværring, der kunne forklare, hvorfor hun pludselig ikke længere skulle kunne arbejde halv tid, hvis hendes skånebehov blev respekteret. Selskabet fik derfor medhold, og klager fik ikke ret til præmiefritagelse. Sagen illustrerer, at faktisk udført arbejdstid ofte vægtes tungt i vurderingen af erhvervsevnetab, og at en overgang til fleksjob ikke automatisk udløser ret til præmiefritagelse, hvis der ikke kan dokumenteres en tilstrækkelig og varig forringelse af den generelle erhvervsevne.
Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.
Nævnets resumé
Resumé
Klager over afslag på præmiefritagelse fra 1/7 2023. Klager, som var født i 1970'erne, blev sygemeldt i 2007 som følge af polyartrose, blev revalideret til andet erhverv og havde siden 2012 arbejdet indenfor dette erhverv. Klager trappede over et par år løbende ned i tid til 35 timer om ugen, 33 timer om ugen og i oktober 2021 arbejdede hun 31,5 time om ugen. Klager blev i april 2023 omplaceret til receptionist og arbejdede 31,5 timer om ugen. Hun blev ansat i fleksjob 1/7 2023 med 16 timer om ugen, 100 procent effektivitet. Hun havde skånehensyn i form af skiftende arbejdsstillinger, ingen rygbelastende arbejde eller arbejde med armene over albuehøjde, ingen tunge løft, ikke ensidigt gentaget eller belastende arbejde og formiddagsarbejde. Klager ønskede præmiefritagelse fra hun overgik til fleksjob pr. 1/7 2023. Klager anførte, at det fremgik af MR-scanning, at der var universelle degenerative forandringer (slidgigt) i alle nakkehvirvler, at hun dagligt havde smerter som følge af gigten, og at hendes smerter blev værre og værre. Selskabet anførte, at klager ikke havde ret til indbetalingssikring, idet hun ikke havde dokumenteret, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen efter 1/7 2023. Selskabet anførte, at klager ikke havde helbredsmæssige forhold, der var uforenelige med varetagelsen af et relevant og fysisk skånsomt arbejde med mulighed for hyppige stillingsskift på halv tid på det bredere arbejdsmarked. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne pr. 1/7 2023, idet klagers tilstand på det tidspunkt havde stabiliseret sig i en sådan grad, at der kunne foretages en vurdering af, om klager havde et længerevarende erhvervsevnetab. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hendes generelle helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen pr. 1/7 2023, og at hun med de rette skånehensyn ikke ville være i stand til at arbejde mere end halvdelen af, hvad en fuldt erhvervsdygtig person med tilsvarende helbredstilstand, uddannelse og beskæftigelse kunne arbejde. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klagers skånehensyn - i form af skiftende arbejdsstillinger, ingen rygbelastende arbejde eller arbejde med armene over albuehøjde, ingen tunge løft, ikke ensidigt gentaget eller belastende arbejde og formiddagsarbejde - ikke i sig selv tilsagde, at klager ikke skulle kunne arbejde mere end halv tid på det brede arbejdsmarked. Nævnet lagde også vægt på, at klager - trods disse gener - fra oktober 2021 til juli 2023 arbejdede 31,5 time om ugen, og at der i de lægelige bilag ikke sås at være beskrevet en sådan forværring af klagers tilstand, som kunne begrunde, at hun ikke længere var i stand til at arbejde mindst halv tid på det brede arbejdsmarked, hvis hendes skånehensyn blev tilgodeset. Selskab medhold.
Resultat
SELSKAB MEDHOLD
Søgeord
ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, PRÆMIEFRITAGELSE, SMERTER, VARIG
Kilde
Spørgsmål og svar om emnet
Flere sager om samme emne
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat dækning ved erhvervsevnetab efter rygsygdom
Sagen handlede om en selvstændig erhvervsdrivende, der efter en sygemelding med rygsmerter og nervesmerter i benet fik afslag på fortsat dækning for …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Lønsikring afvist på grund af symptomer før forsikringens start
Sagen handlede om afslag på udbetaling fra en lønsikring, efter klager blev sygemeldt på grund af flere diagnoser, herunder PBC (primær biliær …
First A/S
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Stop af udbetaling ved tab af erhvervsevne efter stress
Sagen handlede om en kvinde, der efter en stressrelateret sygemelding fik udbetalt midlertidige ydelser og præmiefritagelse fra sin forsikring på grund af …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på erhvervsevnetabsdækning ved fleksjob og psykisk lidelse
Sagen handlede om, hvorvidt en kvinde havde ret til dækning for erhvervsevnetab efter at være gået ned i arbejdstid på grund af stress og senere en …
- Tab af erhvervsevneMedhold til selskabet
Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter overgang til fleksjob
Klager havde en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne og havde fået midlertidig dækning i flere år efter sygdom med nervesymptomer opstået efter …