Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu
Få tilbud
Viden
Værktøjer
Indsigt
Norge

Afvist genoptagelse af tre gamle knæskader på grund af forældelse

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101681Medhold til selskabet
Selskab
Tryg Forsikring
Emne
Ulykkesforsikring alle sager af denne type
Lovhenvisninger
forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5, forældelsesloven § 3
Stikord
forældelse · forværring · mén · ulykkestilfælde · arbejdsskade

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en ung mand, der som barn og ung pådrog sig tre skader i venstre knæ over en periode fra 2010 til 2012, og som mange år senere ønskede sagen genoptaget, blandt andet fordi en senere arbejdsskadesag anerkendte den tredje skade som en arbejdsskade. Klager mente, at alle tre skader hang sammen, og at selskabet ikke kunne påberåbe sig forældelse, da der efter hans opfattelse var aftalt en suspension af fristen. Selskabet afviste dette og mente, at kravene vedrørende de oprindelige skader for længst var forældet. Ankenævnet gav selskabet medhold og fastslog, at den treårige forældelsesfrist for de tre skader skulle regnes fra de tidspunkter, hvor selskabet oprindeligt havde anerkendt eller afvist skaderne, og at der ikke forelå dokumentation for en aftale om suspension. Nævnet fandt heller ikke, at de lægelige oplysninger dokumenterede en forværring inden for de seneste tre år forud for klagen. Sagen illustrerer, at forældelsesfristerne i forsikringsaftaleloven løber selvstændigt for hver skade, og at det kan få stor betydning, hvis man venter for længe med at forfølge et krav, selv når man var ung på skadestidspunktet.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på genoptagelse af 3 skader i venstre knæ. Klager- som var født i 1990'erne - fik den 15/3 2010 et vrid i venstre knæ (1. skade), hvilket hans forælder anmeldte til ulykkesforsikringen den 16/6 2010. Selskabet meddelte den 2/10 2010, at klager ville blive indkaldt til en speciallægeundersøgelse, og at der blev udtalt acconto erstatning, svarende til varigt men på 5 procent. Den 19/8 2011 anmeldte klager, at han den 2/8 2011 fik en ny skade i venstre knæ (2. skade), hvilket selskabet oprettede som en ny skade på forsikringen, og anerkendte den 12/9 2011 hændelsen som et ulykkestilfælde. Selskabet indhentede en ny speciallægeerklæring, som forelå den 14/12 2012, og den 25/1 2013 afviste selskabet dækning med henvisning til, at 2. skade havde medført et varigt men på mindre end 5 procent. Den 14/11 2013 anmeldte klager, at han under arbejde i december 2012 fik et smæld i venstre knæ (3. skade). Klagers arbejdsskadeforsikring var også i selskabet. Selskabet afviste dækning den 18/12 2013 med henvisning til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde. Klager bad telefonisk om genoptagelse den 21/2 2019, hvortil selskabet svarede, at klager skulle indhente lægelig dokumentation for en forværring. Klager kontaktede igen selskabet den 20/2 2020, og den 22/9 2021 afviste selskabet at genoptage sagen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 22/10 2024 afgørelse i arbejdsskadesagen om, at den 3. skade blev anerkendt som en arbejdsskade. Klager ønskede genoptagelse af skaden fra 2010, og at selskabet skulle se alle skader som en følge eller forværring af dette. Klager anførte, at selskabet ikke kunne påberåbe sig forældelse, idet parterne havde aftalt suspension af forældelsesfristen. Klager anførte, at han var barn/meget ung, da han pådrog sig de 3 skader, og at han derfor var afhængig af, at selskabets sagsbehandling var i orden. Klager var utilfreds med de indhentede speciallægeerklæringer. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klagers krav for så vidt angik oprindelige gener og forværring efter de 3 anmeldte skader var forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 18/5 2024. Selskabet anførte, at der ikke var indgået aftale med klager om suspension af forældelsesfristen. Efter en gennemgang af sagen fandt nævnet, at klagers eventuelle krav for så vidt angik de oprindelige gener efter 1. skade, 2. skade og 3. skade var forældet forud for sagens indbringelse for nævnet den 18/5 2024. Nævnet lagde blandt andet lagt vægt på, at den 3-årige forældelsesfrist, jf. forsikringsaftalelovens xxxPARAGRAPHxxx 29, stk. 5, 2. pkt. for så vidt angik 1. skade og 2. skade som udgangspunkt ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end 16/6 2010 (1. skade) og den 12/9 2011 (2. skade), hvor selskabet anerkendte hændelserne som omfattet af forsikringen. Nævnet lagde også vægt på, at den 3-årige forældelsesfrist for så vidt angik 3. skade ikke kunne regnes fra et senere tidspunkt end den 14/11 2013 (3. skade), hvor klager anmeldte ulykken til selskabet, og at den 1-årige frist senest kunne regnes fra den 18/12 2013, hvor selskabet afviste klagers eventuelle krav. Nævnet fandt videre, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet under henvisning til den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens xxxPARAGRAPHxxx 3 afviste dækning af klagers eventuelle krav for så vidt angik men, der skyldes forværring af klagers gener. Nævnet lagde blandt vægt på, at klager - ifølge brev af 21/2 2019 - henvendte sig til selskabet pr. telefon, da han ønskede genoptagelse, hvilket selskabet afviste den 22/9 2021. Nævnet lagde også vægt på, at der - efter nævnets opfattelse - i de fremlagte lægelige bilag ikke var oplysninger, der med den fornødne sikkerhed godtgjorde, at der var indtrådt ny eller væsentlig forværring af klagers tilstand senere end 3 år forud for sagens indbringelse for nævnet. Selskab medhold.

Resultat

SELSKAB MEDHOLD

Søgeord

ULYKKESFORSIKRING, FORÆLDELSE, FORVÆRRING, ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

Kilde

Flere sager om samme emne