Uenighed om værdi af stjålne smykker efter indbrud

Klager fik stjålet smykker og et Rolex-ur ved et indbrud og var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse for en halskæde med collier og en tennishalskæde. Selskabet havde baseret erstatningen på et auktionshus' vurderinger, mens klager henviste til langt højere vurderinger fra smykkebutikker samt oplysninger om tidligere udbudspriser og en uklar købshistorik knyttet til en tidligere kæreste. Der var betydelig uklarhed om, hvad smykkerne faktisk var købt og handlet for, og parterne var grundlæggende uenige om, hvordan værdien af brugte, unikke smykker skulle fastsættes. Ankenævnet fandt, at sagen krævede en bevisførelse, som ikke kunne foretages på skriftligt grundlag, herunder afhøring af vidner og parter, og afviste derfor at behandle sagen. Sagen viser, at værdisætning af særlige, unikke smykker ofte er kompliceret og afhænger af konkrete købs- og salgsoplysninger, som kan være svære at dokumentere. Den viser også, at ankenævnet ikke er det rette forum, når en sag kræver omfattende bevisførelse med vidner, og at sådanne tvister i stedet må afgøres af domstolene, hvis parterne ikke kan nå til enighed om værdien.