Afslag på invalidesum, da erhvervsevnetab ikke var bevist ved forsikringens ophør

Klager blev sygemeldt i 2017 med stresssymptomer og tinnitus og fik i 2022 tilkendt fleksjob med 12 timers ugentlig arbejdstid. Hans erhvervsevnetabsforsikring var imidlertid ophørt allerede i marts 2018, og selskabet afviste udbetaling af invalidesum, invalidepension og betalingsfritagelse med henvisning til, at der ikke var dokumentation for, at hans erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen eller to tredjedele på ophørstidspunktet. Ankenævnet fandt, at klager ikke havde bevist en sådan varig nedsættelse inden forsikringens ophør. Nævnet lagde vægt på, at klager på det tidspunkt fortsat afventede psykiatrisk behandling og endnu ikke var påbegyndt medicinsk behandling, hvilket talte imod, at tilstanden allerede da kunne anses for varig og tilstrækkeligt alvorlig. Selskabet fik derfor medhold i sit afslag. Sagen understreger betydningen af tidspunktet for forsikringens ophør i forhold til, hvornår erhvervsevnenedsættelsen skal være dokumenteret. Forsikringstagere bør være opmærksomme på, at det er tilstanden på ophørstidspunktet, der er afgørende, og at manglende igangsat behandling kan svække sandsynliggørelsen af en varig og alvorlig lidelse i en senere klagesag.