Spring til indhold
forsikring.aiDK
Menu

Afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning efter tilkendt fleksjob

Afgørelsesdato: Sagsnummer: 101545Medhold til klager
Selskab
Velliv
Emne
Tab af erhvervsevne alle sager af denne type
Stikord
erhvervsevnetab · fleksjob · stress · funktionel lidelse · delvis sygemelding

Hvad sagen handlede om

Sagen drejede sig om en kvinde, der fik afslag på fortsat dækning for tab af erhvervsevne. Hun var blevet delvist sygemeldt på grund af stress og senere diagnosticeret med en funktionel lidelse. Selskabet ydede midlertidig dækning i flere perioder, men da hun blev tilkendt et fastholdelsesfleksjob på 16 timer om ugen, overgik selskabet til at vurdere hendes generelle erhvervsevne og fandt, at den ikke var nedsat med mindst halvdelen. Nævnet var enig i, at selskabet var berettiget til at foretage denne overgang til en generel vurdering, men fandt efter en samlet vurdering, at klager havde godtgjort, at hendes erhvervsevne rent faktisk var nedsat med mindst halvdelen efter tidspunktet for fleksjobtilkendelsen. Der blev lagt vægt på, at hun forgæves havde forsøgt at øge sin arbejdstid, at lægerne vurderede, at selv 16 timer var i overkanten for hende, at hun havde mange års anciennitet hos sin arbejdsgiver og gode muligheder for hjemmearbejde, og at det ikke kunne forventes, at hun kunne arbejde mere i en anden stilling. Klager fik derfor medhold. Sagen viser, at en tilkendelse af fleksjob ikke automatisk udelukker fortsat dækning, hvis de konkrete lægelige og arbejdsmæssige forhold viser en reel, betydelig nedsættelse af erhvervsevnen.

Resuméet stammer fra Ankenævnet for Forsikrings offentliggjorte afgørelse. Forklaringen nedenfor er skrevet med hjælp fra kunstig intelligens og kontrolleret for anonymisering.

Nævnets resumé

Resumé

Klager over afslag på fortsat erhvervsevnetabsdækning. Klager, som var født i 1970'erne og havde en videregående uddannelse, blev delvist sygemeldt på grund af stress og hævelse i halsen den 21/1 2020. Selskabet ydede dækning til klagers arbejdsgiver fra den 1/5 2020 til den 30/11 2020, hvor klager havde øget sin arbejdstid til 20 timer om ugen. Klager arbejdede herefter 25 timer om ugen frem til den 25/7 2022, hvor hun igen blev delvist sygemeldt, hvorefter hun arbejdede 16 timer om ugen. Klager var på dette tidspunkt diagnosticeret med den funktionel lidelse BDS (Bodily Distress Syndrome). Klager blev den 20/11 2023 tilkendt fastholdelsesfleksjob med 16 timer om ugen. Selskabet ydede midlertidig dækning til klagers arbejdsgiver fra den 1/11 2022 til den 23/11 2023, hvor selskabet på baggrund af tilkendelsen af fastholdelsesfleksjob overgik til en vurdering af klagers generelle erhvervsevne, som selskabet vurderede, ikke var dokumenteret nedsat med mindst halvdelen. Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at overgå til en vurdering af den generelle erhvervsevne. Nævnet fandt, at klager havde bevist, at hendes generelle erhvervsevne helbredsmæssigt var nedsat med mindst halvdelen efter den 23/11 2023. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager havde betydelige gener, som forhindrede hende i at tjene mindst halvdelen af sin dækningsberettigende løn. Nævnet lagde også vægt på, at klager forgæves havde forsøgt at øge arbejdstiden til 18 timer om ugen, at hun var tilkendt fleksjob med 16 timer om ugen, og at lægerne vurderede, at dette timetal var i overkanten for klager. Nævnet lagde også vægt på, at klager var ansat i en virksomhed, hvor hun havde arbejdet i mere end 15 år, at hun hovedsageligt kunne arbejde hjemme, og at det ikke kunne forventes, at hun ville kunne øge arbejdstiden i en anden stilling. Klager medhold.

Resultat

KLAGER MEDHOLD

Søgeord

ERHVERVSEVNETAB, FLEXJOB, SMERTER

Kilde

Spørgsmål og svar om emnet

Flere sager om samme emne